 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Meritlæreruddannelsen (2002-) er en kortvarig uddannelse til folkeskolelærer for personer, der er indstillet på selv at ville betale for uddannelsen, og som er i besiddelse af en række nærmere definerede forudsætninger for at kunne tage uddannelsen på kortere tid og på andre vilkår end studerende ved den ordinære læreruddannelse.
Uddannelsen har til formål at bidrage til afhjælpning af en aktuel og kommende lærermangel og samtidig åbne folkeskolen for lærere med anden erfarings- og uddannelsesbaggrund end de normalt uddannede lærere.
Uddannelsen kan søges af 3 forskellige kategorier:
1. Kandidater eller bachelorer fra lange videregående uddannelser, som er uddannet i ét eller to af folkeskolens fag. Fagene godskrives som de tilsvarende liniefag i læreruddannelsen. De studerende skal gennemgå uddannelse i læreruddannelsens pædagogiske fag samt op til 12 ugers praktik i folkeskolen. Hvis de kun har uddannelse i et af skolens fag, skal de yderligere uddannes i ét liniefag. Kandidater og bachelorer med uddannelse i fag og fagområder, der ikke svarer til skolens fag, kan søge optagelse på dispensation, hvis de opfylder en række nærmere betingelser.
2. Pædagoger og ernærings- og husholdningsøkonomer. Pædagogerne skal gennemgå uddannelse i to liniefag efter eget valg. De får merit for de pædagogiske fag, dvs. for pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. Ernærings- og husholdningsøkonomerne skal gennemgå uddannelse i ét liniefag, dog ikke liniefaget hjemkundskab, der godskrives som det andet liniefag. De får merit for de pædagogiske fag. Begge kategorier skal desuden i praktik i folkeskolen i op til 12 uger.
3. Studerende med dispensation. De skal være fyldt 30 år, når uddannelsen påbegyndes. De skal være studieegnede og have en adgangsgivende eksamen, f.eks. studentereksamen eller HF. De skal have en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. De skal have haft mindst 2 års erhvervserfaring f.eks. undervisningserfaring eller erfaring med børn og unge.
Uddannelsen tilrettelægges på deltid i dag og/eller aftentimerne. Endvidere kan der blive tale om fjernundervisning. Uddannelsen foregår som åben uddannelse, dvs. at deltagerne skal betale for uddannelsen. Ét liniefag vil koste 13-16.000 kr. De pædagogiske fag tilsammen vil koste 16.000 kr. Hertil kommer udgifter til praktik.
Det har været anfægtet, at lærermanglen skulle gøre en ny form for uddannelse nødvendig. Dels har det været anført, at Undervisningsministeriets prognoser ikke holder stik, dels at initiativer for at fastholde ældre lærere i jobbet vil kunne løse problemet, dels at problemet for hver enkelt skoles vedkommende ikke er større end, at man ville kunne finde lokale løsninger på problemet.
Danmarks Lærerforening har kritiseret meritlæreruddannelsen for at være en forkert løsning på lærermangelproblemet og for derudover at være utilstrækkelig som uddannelse, bl.a. med henvisning til, at den alternative uddannelse ikke forpligtes på den studerendes samarbejde og medansvar for egen uddannelse, men især til at meritlæreruddannelsen mangler den helhed og mulighed for fagintegration, der findes i den ordinære uddannelse.
Den nye uddannelse er et udtryk for, at Danmarks Lærerforening har mistet den styrke og indflydelse, foreningen har besiddet gennem hele forrige århundrede. Det lykkedes ikke for foreningen at standse forslaget, og det står nu klart, at ethvert krav om en udvidelse af den nuværende 4-årige uddannelse ikke har store chancer, når der i forvejen findes en 2-årig uddannelse, som oven i købet kræver færre ressourcer og er selvfinansieret.
Den nye uddannelse må medføre en alvorlig svækkelse af lærerstandens selvtillid og give ridser i den faglige stolthed. Den normale læreruddannelse har bygget på en sammenhæng mellem fag, pædagogik og praktik, og på en indre sammenhæng mellem det enkelte fag og dets fagdidaktik, sammenhænge som også er indgået i lærernes professionsforståelse. En sådan sammenhæng findes ikke nødvendigvis i den nye uddannelse. I læreruddannelsen er de pædagogiske fag direkte rettet mod folkeskolens praksis, idegrundlag og retsgrundlag, men i meritlæreruddannelsen får ansøgere med uddannelse som pædagog eller ernærings- og husholdningsøkonom ikke uddannelse i disse fag.
Læreruddannelsen er i sig selv i krise. Den har altid fundet sted på særlige institutioner, hvis hovedopgave var at uddanne lærere til folkets børn, og hvor hvert seminarium med denne opgave for øje udviklede sin egen kultur og etos. Den aktuelle udvikling med fusioner af undertiden meget forskelligartede uddannelser i samme Center for videregående uddannelse, synes ikke at give identitetsmuligheder til en folkeskolelæreruddannelse. Ændringen af læreruddannelsen til en professionsbachelor-uddannelse har ikke gjort identiteten mere markant. Læreruddannelsen har altid været en professionsrettet uddannelse, men den nye betegnelse bidrager til en forestilling om læreruddannelsen som studieforberedende og dermed som noget ufærdigt og foreløbigt.