Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Jon Elster (1940-), født i Norge og uddannet i Oslo og Paris i filosofi og samfundsvidenskab. Siden 1995 har han været professor i samfundsvidenskab ved Columbia University, New York. Han har et meget omfattende forfatterskab, der spænder fra økonomisk historie og teorier om store samfundsændringer, til politisk teori, samfundsvidenskabernes metodologiske og videnskabsteoretiske grundlag, kritik og rekonstruktion af marxistisk teori, rationalitetens og følelsers rolle i det sociale liv, og videre til moralfilosofiske spørgsmål og studier af, hvorledes forestillinger om retfærdighed og moral udfolder sig i forskellige sammenhænge og perioder og bliver indbygget i samfundsinstitutioner og sociale normer.

De fleste af Elsters skrifter bevæger sig i grænseområder mellem forskellige samfundsvidenskaber og mellem samfundsvidenskaber og filosofi. Flere af dem, bl.a. en meget udbredt bog fra 1979, Forklaring og dialektikk, behandler de filosofiske og metodologiske forudsætninger, der er forbundet med at opstille forklaringer for menneskers handlinger og sociale processer i det hele taget. Her skelner Elster mellem: 1. årsagsforklaringer (forklaring ud fra almene årsagslove), typisk for fysikken, 2. funktionelle forklaringer (forklaring ud fra gavnlige virkninger, som ikke er resultat af bevidst handlen), typisk for biologien og 3. intentionelle forklaringer (forklaring ud fra aktørers hensigter), typisk for samfundsvidenskaber. Elster er her og mange andre steder bl.a. optaget af de problemer, modsigelser eller ligefrem paradokser, der kan dukke op, når man bevæger sig fra individ til samfundshelhed - og omvendt. Vigtige pointer er knyttet til begrebet den atomistiske fejlslutning, en fejlslutning der opstår i forbindelse med egenskaber, som enhver principielt kan besidde, men ikke alle på en gang. Dvs. egenskaber der logisk set ikke kan generaliseres. Der findes eksempler, hvor det er fejlagtigt at slutte, at hvis en handling er gavnlig eller rationel set fra den enkeltes synsvinkel, så vil det fortsat være gavnligt for alle, hvis alle udfører handlingen. En variant heraf er kontrafinaliteter, det at en helhed af aktører opnår det modsatte af, hvad de tilstræber, selvom de hver især gør det, der set ud fra deres position bedst tjener deres formål. Et eksempel er overfiskning af et farvand som følge af, at de enkelte fiskere forfølger deres fordel af at fange mest muligt. Et andet er miljøødelæggelse som følge af, at det er mest rentabelt for de enkelte virksomheder at udlede urenset affald.

Disse videnskabsteoretiske spørgsmål har tæt forbindelse med andre emner, som Elster har beskæftiget sig med, herunder hvorledes store historiske samfundsændringer og teknologisk udvikling kan forklares. Dette tema var centralt i Marx' samfundsteori, som Elster har diskuteret indgående. I en stor bog Making Sense of Marx (1985, en lettilgængelig fremstilling af hovedpointer findes i Hva er igjen av Marx?, 1988) forsøgte Elster på kontroversiel måde at anvende moderne samfundsvidenskabelige begreber og metoder for at rekonstruere de pointer fra Marx' teorier, som han mente stadig er holdbare. Det gælder fremmedgørelsesteorien, klasse- og udbytningsteori, teser om teknologisk forandring og dele af ideologiteorien hos Marx. Dette og andre tilknyttede arbejder gav i slutningen af 1980'erne stødet til en nymarxistisk teoretisk strømning, den analytiske marxisme.

Rationalitet er et centralt begreb i forståelse af menneskers handlinger og moderne samfund, og dette behandles eller berøres i de fleste af Elsters tekster. Han har været fortaler for det synspunkt, at rationelle handlingsmodeller og den hermed forbundne spilteori skulle have en central plads som fælles grundlag i samfundsvidenskaberne. Dette synspunkt er forbundet med såkaldt metodologisk individualisme i samfundsvidenskaberne; det princip, at forklaringer kun må bruge begreber og antagelser vedrørende individer eller relationer mellem individer. I bogen Ulysses and the Sirens (1979) og en række senere værker behandler Elster filosofiske og samfundsteoretiske aspekter af selve begrebet og dets anvendelser. Men ikke mindst har han været optaget af de problemer, begrænsninger og paradokser, som individuel egennytte og rationalitet kan give anledning til på kollektivt plan. Også når det gælder spørgsmål om rationelt at opstille kriterier for kollektiv velfærd og at designe procedurer for rationelle kollektive beslutningsprocesser blandt egennytteorienterede individer, viser der sig store vanskeligheder; og selve det at forklare, hvorfor det i det hele taget er rationelt for egennytteorienterede individer at indordne sig under kollektive ordninger giver problemer. I senere skrifter har Elster da også nedskrevet rækkevidden af rationalitetsantagelser til forståelse af det sociale og i stedet inddraget normer, følelser og irrationelle aspekter af menneskelig handlen (bl.a. i bøgerne Cement of Society (1989), Solomonic Judgement (1989), Strong Feelings (1997) og Alchemies of the Mind (1999). I dette kompleks af normer og følelser indgår også retfærdighedsprincipper, og i bogen Local Justice (1992) gennemgår og diskuterer Elster et stort antal eksempler fra forskellige lande og sektorer på sociale institutioner og reguleringsordninger, der udmønter sådanne principper, f.eks. angående adgang til uddannelser, sygehusbehandling, organtransplantation, screening til adoption, udtagelse til militærtjeneste mv.

Elsters skrifter har vundet meget betydelig udbredelse, og mange er oversat til adskillige sprog.

H.An.