Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Aldrig mere Krig Email: ikkevold@fred.dk |
Aldrig mere Krig (AMK) er en dansk pacifistisk, antimilitaristisk organisation, som arbejder mod militæret og mod militarismen - bl.a. ved militærnægtelse og protester mod våbenhandel.
Landsforbundet eller landsforeningen Aldrig mere Krig blev stiftet i 1926 som den danske afdeling af den internationale pacifistisk orienterede militærnægterorganisation War Resister's International (WRI). WRI blev grundlagt i 1921.
Under besættelsen tog folk fra AMK initiativ til oprettelsen af Fredsvennernes Hjælpearbejde, det senere Mellemfolkeligt Samvirke. Desuden samarbejdede AMK med resten af de danske fredsbevægelser i det i 1942 oprettede Ungdommens Fredsudvalg.
I 1959 var AMK ved lærer Carl Scharnberg, højskoleforstander Svend Haugaard, og valgmenighedspræst Uffe Hansen med til at starte Kampagnen mod Atomvåben.
Omkring 1965 oprettedes Militærnægternes Oplysningskontor i København og Århus med det formål, at styrke samarbejdet mellem tidligere militærnægtere for at forbedre oplysningsarbejdet for indkaldte militærnægtere. Initiativtagerne var tidligere militærnægtere fra Gribskovlejren og folk fra AMK. Ud fra erfaringerne fra Militærnægternes Oplysningskontor grundlagdes Militærnægterforeningen i januar 1967.
I begyndelsen af 1970'erne deltog AMK i Samarbejdsudvalget mod NATO og samarbejdede med Forsoningsforbundet. Fra 1992 har foreningen haft bladsamarbejde med International Liga for Fred og Frihed, fra 1996: Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.
I 1996 søsatte AMK internetprojektet: Hjemmesider for fred. På adressen www.fred.dk, kan der i elektronisk form hentes en del af AMK's publicerede dokumenter inden for de senere år.
Litteratur | ||
Vedrørende ældre bogtrykte materialer se Axel Pilles scrapbøger med bogtrykkeren William Jessens produktion i Småtryksafdelingen i Det kongelige bibliotek: Tryksager, Plakater, Mærkater, Løbesedler, Pjecer og lign. udført for Fredsforeninger og Privatpersoner i Aarene 1928-40 af William Jessens Bogtrykkeri i St. Regnegade 26, DI, København K. Og: Tryksager udgivne af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, Ungdommens Fredsforbund, Udgivet i Perioden 1928-1936, Samlet af Axel Pille. (Journalist, Forfatter, Oversætter). Medstifter af Landsforbundet Aldrig mere Krig. Aldrig mere Krig: Aldrig mere Krig. Silkeborg 1942. Jonassen, H.et al.: Aldrig mere Krig. Valby 1966. | ||
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Antimilitarisme, Fred, Kampagnen mod Atomvåben, Krig, Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Danmark (MS), Militarisme, Militær- og Nægterforeningen (MNF), NATO, Pacifisme, Scharnberg, Carl | ||