Artikel i «Klassekampen» 29. oktober 1918 af Marie Nielsen
Som den vilde forsultne Ulv hyler, naar man tvinger den fra: sit blodige Bytte, saaledes hyler Borgerskabet i al Verdens',, Lande i disse Dage mod den Fare, der truer det fra den russiske socialistiske Arbejder.
Med gridske, graadige Fingre klamrer det sig til det Gods, som det har ophobet under de fattige Millioners Stønnen og,: Sukken, Forbandelser og Taarer.
Under skælvende Angst lytter Udbytterne i alle Lande til den underjordiske Torden, der bebuder, at Gengældelsens Dag er nær, den Dag, hvor Proletariatet sidder til Doms over sine Tyranner.
Og al denne skælvende Rædsel for det uundgaaelige samler sig i et vildt, brutalt dyrisk Had mod den Kilde, hvorfra Fornyelsens Kraft strømmer til Verdensproletariatets Hjærte, mod den russiske Revolution.
Blodigt har de internationale Kapitalister flænset i hinandens Kød, og det saakaldte Nationalhad har flammet vildt under Kampen om Verdensherredømmet og Retten til i Fremtiden at have Eneret til den groveste Udbytning af de røvede Landomraader; nu pludselig slukkes Branden i Blodet og man stirrer rædselsslagen paa det «røde Spøgelse i Øst», der, fremmanet af dem selv, nu fordømmer dem til Undergang i egne Lande.
Med angstblandet Haab vender man sig mod den gamle og den ny Kapitalismes Hovedcentre England og Amerika.
Kun de kan hjælpe. De er Kapitalisternes faste Borg. Tyskland, Østrig og Tyrkiet er allerede som en kogende Kedel, kun, en Smule forøget Damptryk og Eksplosionen vil følge.
I Italien vil Luen straks slaa over, Balkan er bolschevikeret og det gamle Revolutionens Frankrig vil sikkert ikke gøre sine Traditioner til Skamme.
I den hele Strømbølge staar da endnu kun tilbage England og Amerika.
Mod Wilson - den «Freds»-Engel - strækkes da nu ogsaa, alle de blodbesudlede Udbytterhænder, og bedende Læber bønfalder den stærke Magt om at frelse dem fra Undergangen.
Den hovmodige tyske Militærmagt med Kejser Wilhelm i 'Spidsen gaar til Kanossa og ydmyger sig i Støvet for den hadede Konkurrent, om det dog blot maa lykkes at holde det lidende Folk fra at kræve sin Ret og spare Guldaagrerne fra at aflevere de røvede Gulddynger til de retsmæssige Ejere.
Og Wilson og England vil sikkert være rede. Naar de nødvendige Garantier fra Tysklands Side er afgivet, naar de sejrende Magter har sikret sig Udbytningsret i de Omraader, hvori de i Øjeblikket er særlig interesseret, da vil vi se Ententen i inderlig Forbindelse med de forhadte Centralstater vende sig mod den fælles Fare, mod Verdensrevolutionen, for med de blodigste Midler at hindre dennes Udvikling.
Alt tyder herpaa. En kort Tid har der, som et hjemligt Blad skrev, været Tavshed om Rusland, men pludselig - nu da en Fred mellem Udbytterne øjnes - styrter pludselig hele Koblet paany løs paa Arbejderregeringen. Som ved et Trylleslag vælter det ind med Meddelelser, Beskrivelser og Øjenvidner til Rædselsgerninger.
Oh! hvor de hyle! De store Blade forrest i Koret. «Dagens Nyheder» med alvorlige Advarsler til Regering og Rigsdag. «Politiken» med en ny letkøbt Løgnehistorie fra Hr. Dosch-Fleurot, dette Doss, der ej engang forstaar at skjule sin Ærgrelse over at maatte konstatere, at det russiske Folk - ganske uforstaaeligt - lader til at finde sig tilfreds med «Rædselsregimentet», lian søger en Undskyldning for det i den nøjsomme russiske Folkekarakter.
Samtidig beretter Fæet, at 95 pCt. af den russiske Befolkning er imod Bolchevikerne.
Tror han, og tror ,Politiken at vi alle er Idioter, siden de vover at opvarte med sligt Sludder.
Kunde en Regering som Bolschevikernes, der har truende Kampe at gennemkæmpe, kunde den nu paa et Aar blive ved Magten i et Land, hvor Borgerskabet har Hjælp udefra, hvis dette var sandt?
Og tror Løgneren og Løgnebladet, at det var nødvendigt at mobilisere en Verden mod Bolschevikerne, hvis deres Herredømme hvilede paa saa løst et Grundlag?
Nej, - men de véd ogsaa bedre Besked, og «Politiken»s Afløbsrende, det lille smudsige «Ekstrabladet» bekender da ogsaa med grædende Taarer, at det har vist sig at være en naiv Opfattelse, naar man troede, at Bolschevikerne snart var færdige.
Dette er Sandheden. - Man har haabet til det sidste, at Bolschevikerne skulde blive styrtet og mange Kræfter er ogsaa sat i Gang for at hidføre dette, og i Stedet herfor har Sovjetregeringen overvundet alle Hindringer, sejret over Opstandene, faaet Bugt med Koleraen, har organiseret Forsyningen til de store Stæder og har rejst en begejstret rød Armé til Forsvar for det socialistiske Rusland.
Denne Sandhed kalder nu Borgerskabet ud til de sidste store Kampe, hvor alle Midler skal anvendes for at knuse Sovjet.
Men under denne Situation, der af Lenin betegnes som den farligste i Revolutionens Historie, er det alle Arbejderes uafviselige Pligt - er det danske Arbejderes uafviselige Pligt trofast at skare sig om den Fane, som vore russiske Brødre har rejst til deres og vor Befrielse fra den kapitalistiske Undertrykkelse.
Tryk avler Modtryk, Raabet om Samling til Kamp mod Bolschevismen fra Borgerskabets Side maa som Genlyd fra Arbejderverdenen hundredfold svare tilbage:
Leve den internationale Proletarrevolution!
Til Kamp for Proletarens Fædreland, den socialistiske Verdensrepublik!
1) Denne og artiklerne Proleriatets skæbnetime og Revolution i Danmark har stået i «Klassekampen», Socialistisk Arbejderpartis avis, i efteråret 1918 mellem 29. oktober og 10. november, begge dage inklusive. «Klassekampen» udkom som ugeblad fra 1. maj 1918 til 1. oktober samme år, da den blev dagblad - takket være russiske penge via Zimmerwald-komiteen i Stockholm. Dagbladet gik dog atter ind den 24. august 1919, og det derpå følgende ugeblad af samme navn gik i november 1919 op i «Arbejdet», det nye venstresocialistiske partis organ.
For de tre artikler her, alle skrevne af MN, idømtes hun fængselsstraf efter straffelovens § 85 i sin egenskab af ansvarlig red. for «Klassekampen», og hun sad i alt i fængsel i omtrent et år (i to tempi) for disse og andre artikler, heraf godt halvdelen af tiden i varetægtsarrest i 1918-19.