Siden valget den 8. september 87 har venstrefløjen til venstre for SF ikke været repræsenteret i Folketinget. Og SF har i samme periode udviklet sig til det andet danske Socialdemokrati. Alene dette er tilstrækkelig begrundelse for dannelsen af en Socialistisk Enhedsliste, der kan udgøre et parlamentarisk alternativ på venstrefløjen i en situation, hvor ingen af de eksisterende partier kan løfte denne opgave.
Men dette er langt fra hele begrundelsen. Nye tider er på vej - også for venstrefløjen - med nye og enorme udfordringer, der kræver nye socialistiske svar. Og nye organisationsformer. Ny aktionsenhed.
SF opnåede i firserne en større mandatmæssig repræsentation, end den samlede venstrefløj nogensinde tidligere har haft. Alligevel mistede venstrefløjen "den ideologiske førertrøje". Højrefløjen har fået lov til at præge firsernes kultur, og højredrejningen truer nu med at feje al solidaritet bort i en syndflod af opsplittelse og egoisme. Derfor er en ny socialistisk bevægelse nødvendig.
Det kræver opbrud fra vante forestillinger og brud med firsernes parlamentsfiksering og troen på den såkaldte "parlamentariske realisme", der i alt for høj grad fik venstrefløjen på Christiansborg til at underordne sig Socialdemokratiet og dermed forsømte opbygningen af et alternativ til den socialdemokratiske krisepolitik. Ja, i det hele taget, alternativet til det bestående kapitalistiske system.
I 90'erne går der ingen vej uden om brud med systernet. Lappeløsninger indenfor systemets rammer slår ikke til. Svaret på den kapitalistiske krise er røde og grønne socialistiske løsninger.
Målet for en Socialistisk Enhedsliste er skabelsen af et nye socialistisk demokrati. I det nuværende system omfatter demokratiet ikke produktionslivet. Der findes kun et begrænset politiske demokrati, der tilmed er indirekte. Og dette parlamentariske demokrati, der blev erobret i 1849 og 1901, har endda forlængst toppet. Idag er det på vej til at blive et TV-demokrati uden direkte kontakt med befolkningen. Og med EF-Unionen er det parlamentariske demokratis dage reelt talte.
Derfor må der opbygges et helt nyt demokrati. En ny, hidtil uset form for folkestyre. Men der er heller intet usædvanligt i, at gamle systemer sygner hen og må erstattes af nye. Sådan er historiens gang. Heldigvis.
Dette folkestyre må være socialistisk - d.v.s. enhver yder efter evne og modtager efter behov. Det skal bygge på selvforvaltning og direkte demokrati, konsekvent udvidelse af de demokratiske rettigheder, et dybt og grundlæggende opgør med racistiske og kønsundertrykkende former, forbrugernes og de arbejdendes demokratiske bestemmelse over investeringer og produktionen.
Et socialistisk demokrati kan kun skabes af et aktivt befolkningsflertal, og dette forudsætter igen en alliance mellem offentlige og private ansatte, arbejdsløse, pensionisterne og dem på bistanden. Samt ikke mindst de unge. Denne alliance må bygge på gensidig respekt og solidaritet, accept af forskellige gruppers udgangspunkt ud fra den fælles interesse i at få afskaffet kapitalismen inden den afskaffer os! Derfor forudsætter en socialistisk bevægelse på én gang en vældig kulturel bredde og pluralisme og en samlet uforsonlig front mod kapitalmagten.
Gennern 70'erne og første halvdel af 80'erne så vi en række bevægelser bryde frem og opnå resultater på konkrete områder: Atomkraftmodstanden, kvindebevægelserne, boligbevægelserne og senest miljø- og fredsbevægelserne. 11985 oplevede vi i glimt arbejdspladsernes enorme styrke. Men i 90'erne opnås resultaterne næppe gennem enkeltsagsbevægelser eller snævert gennem overenskomstkamp. Kapitalismens krise mindsker i stadig højere grad spillerummet for "enkeltfremskridt" og får i stadig højere grad det hele til at gå sammen i én uløselig knude, der må hugges over. Det kræver en samlet bevægelse. F.eks. kan miljøkampen ikke føres isoleret fra selve årsagen til miljøødelæggelserne - nemlig den blinde kapitalistiske vækst.
Desværre har de østeuropæiske økonomier - og på det seneste også Kina - underlagt sig et vækstkrav, der ligesom i Vesten fører til atomulykker, forurening og uansvarligt forbrug af uerstattelige råvarer. Manglen på demokrati har indtil nu forhindret befolkningernes indgriben overfor denne udvikling.
Går væksten. helt i stå, bryder systemet sammen. Til gengæld er det ligegyldigt, hvad der produceres, om det er våben, atomenergi, overskugslagre, rumprojekter, skamfældning af urskoven o.s.v. Men paradoksalt nok skaber selve væksten. samtidig større og større krise i den kapitalistiske økonomi.
Med den blinde kapitalistiske vækst følger altid en stadig voksende udstødning fra arbejdsmarkedet. Og derfor kan kampen mod arbejdsløsheden ikke føres med held uden at gå til ondets rod: væksten og den kapitalistiske krise. Og danske problemer kan ikke i længden løses uden sammenhæng med ulandenes problemer og de enorme globale problemer skabt af imperialistisk udbytning og kapitalistisk rovdrift på mennesker og natur.
En Socialistisk Enhedsliste kan aldrig med sine mandater i folketinget erstatte den socialistiske bevægelse. Kun gennem bevægelsen, aktionsenheden og den konkrete kamp i hverdagen skabes grundlaget for forandringer. Men listen skal i folketinget støtte alle de aktiviteter, bevægelser og kampe, som peger i retning af skabelsen af en socialistisk bevægelse og være dens parlamentariske talerør.
En Socialistisk Enhedsliste er ikke et nyt parti, og skal heller ikke erstatte de eksisterende venstrefløjspartier. Men den skal kunne samle de mange aktive fra bevægelser, fagforeninger, partier o.s.v., som ikke ser en løsning i de nuværende partier, men som ønsker en enhed til venstre.
EF Unionen og gennemførelsen af EFs indre marked vil betyde den endelige smadring af velfærdsstaten og en trussel mod den danske fagbevægelse. Harmoniseringen af skatter og afgifter vil indebære ødelæggende reduktioner af de offentlige udgifter. Den gratis sygebehandling, folkepensionen, understøttelsen o.s.v. vil være i fare. For de dårligst stillede vil EF-staten blive en katastrofe. De heldige med fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil blive henvist til - ligesom i USA og Vesttyskland - at sikre sig gennem private forsikringsordninger:
I Danmark vil det indre marked føre til yderligere stigning i arbejdsløsheden, idet koncentrationen omkring store selskaber på det europæiske marked vil svække den danske industri. Kapitalen vil søge ud af landet. Den danske fagbevægelse vil stå overfor en enorm udfordring. År 2000 vil hver tredje dansker mellem 18 og 66 år stå udenfor arbejdsmarkedet, henvist til en "harmoniseret" socialforsorg G England får en arbejdsløs idag 30 pund om ugen).
EF er et redskab for den blinde kapitalistiske vækst og derfor også en afgørende hindring for løsningen af miljøproblemerne. Og EF er overfor u-landene et lukket og protektionistisk marked, der fastholder de fattige - især i Afrika - i en håbløs situation.
Derfor bliver EF-modstanden i den kommende tid den måske allermest afgørende sag. Den socialistiske enhedslistes umiddelbare krav er dansk udmeldelse af EF - d.v.s. vi kræver en ny folkeafstemning.
Vi tror ikke, det er muligt indenfor EF's rammer at hindre skabelsen af unionen og det indre marked. Unionsmodstand er EF-modstand. Derfor kan der ikke ved EF-parlarnentsvalg bestå en alliance mellem EF-modstandere og partier, som hævder at være på én gang unionsmodstandere og EF-tilhængere eller som vil opgive kravet om dansk udmeldelse.
Men EF-modstanden rækker langt videre end kravet om udmeldelse. Valget skal ikke stå mellem unionen eller kapitalisme udenfor EF. Der går ingen vej udenom et brud med kapitalens Europa. Derfor skal der opbygges en langtsigtet perspektivrig EF-modstand, hvis mål er et Europa af alliancefri, socialistiske demokratier uden militære og økonomiske magtblokke. Det skal, være et Europa, der er åben for verden, og som påtager sig et ansvar for løsningen af de globale problemer.
- For det første skal der i Danmark kæmpes for en politik, som her og nu bryder med EF's regler på alle områder, hvor de står i vejen for en solidarisk rød og grøn politik.
- For det andet skal vi rejse kravet om en ny folkeafstemning.
- For det tredje skal der opbygges en international bevægelse mod EF-unionen, det vil sige at der skal opbygges et samarbejde mellem politiske organisationer, fagforeninger, arbejdspladser, miljøbevægelser osv. på tværs af de europæiske grænser.
AIle skal sikres ret til arbejde eller deltagelse i ligeså vigtige samfundsmæssige aktiviteter. Livets formål er ikke lønarbejde, tværtimod er det vores mål at afskaffe lønarbejdet gennem skabelsen af et samfund, hvor alle deler det nødvendige arbejde og hvor der ikke findes kapitalister og "arbejdsgivere". Dette er foudsætningen for den frie menneskelige udfoldelse, som er socialismens egentlige mål.
Som resultat af den voldsomme teknologiske udvikling og den stadige forværring af den kapitalistiske verdenskrise, sker der i disse år dybtgående ændringer i arbejderklassen og i det hele taget i befolkningens sammensætning. I år 2000 vil de udstødte sammen med folkepensionisterne udgøre halvdelen af den voksne befolkning. Hvis der ikke sker et fundamentalt brud med den blinde kapitalistiske vækst.
Forestillingen. om at skabe traditionelt arbejde til alle gennem simpel udvidelse af vareproduktionen er ren illusion. Den officielle illusion i dansk politik. Selv med en vidtgående omfordeling af det eksisterende arbejde, vil dette ikke være muligt.
Men der er rigeligt brug for alles indsats i samfundets aktiviteter. Grønne projekter, massiv offentlig produktion, inddragelse af de ældre, flere ressourcer til børnene, mere socialt arbejde, mere og bedre kultur. Privatkapitalen vil aldrig kunne løse disse opgaver, tværtimod den udstøder flere og flere fra arbejdsmarkedet. Heller ikke traditionel udbygning af den offentlige sektor er løsningen. Det er ikke kæmpesygehuse vi har brug for, men en helt anderledes sundhedssektor med massiv forebyggende og decentral indsats. Der er brug for en gennemgribende fornyelse af den offentlige sektor.
Det kræver brud med de nuværende grænser for offentlig aktivitet. Sammen med fagforeninger, boligforeninger, beboergrupper, arbejdsløse, fredsgrupper, miljøgrupper osv. skal det offentlige gå ind i produktionen, der ikke styres af profitkrav, men af behov. Dermed skabes et nyt grundlag for den offentlige sektors økonomi.
Dette skal foregå samtidig med et indgreb overfor bankernes, forsikringsselskabernes,, pensionskassernes; m.fl.s investeringspositioner. Kort sagt skal denne kapital bringes under lokal forbruger- og lønarbejderkontrol. Gennem råd, "grønne fonde" eller hvad man nu vil kalde det, skal de selvsamme lønarbejdere, der har skabt disse kapitaler, selv overtage dispositionsretten over investeringerne - og sikre at de ledes over i en fornuftig produktion. Kapitalejerne vil jamre og hævde, at deres renteindtægt vil komme i fare. Det har de ret i. Vi kan ikke blive ved med at sikre forrentningen af stadigt voksende papir-kapitaler. Afskaffelsen af arbejdsløsheden, inddragelsen af alle mennesker i samfundslivet er en vældig opgave, der først kan løses under socialismen. Derfor må det straks sikres, at ingen skal stå med hatten i hånden: der skal omgående indføres gode, faste retsbestemte sociale ydelser og de mange bureaukratiske angreb på de arbejdsløse skal ophæves.
De globale miljøproblemer kræver naturligvis en international indsats. Socialistiske løsninger på verdensplan. Men et højtindustrialiseret land som Danmark har et særligt ansvar, for eksempel har vi et energiforbrug langt, langt over det bæredygtige. De rige landes energiforbrug skaber drivhuseffekt, der vil få verdenshavet til at stige. Derfor må det danske forbrug af kul, olie og naturgas halveres inden år 2010. Sideløbende hermed stoppes brugen af freon, der ødelægger ozonlaget. Der indføres effektivt forbud mod en lang række miljøgifte - uanset EF. Den katastrofale tilstand i vandmiljøet forbedres gennem en hurtig omlægning af landbruget til økologisk dyrkning. Dette er samtidig dansk landbrugs historiske chance for at klare sig udenfor EF - og under alle omstændigheder er EF's skandaløse landbrugssystem dømt til at bryde sammen. Der skal også satses på effektiv begrænsning af industriens og husholdningens udledninger.
Men det er ikke nok med flere filtre og bedre rensning. Først og fremmest må selve produktionen lægges om. Ny miljøvenlig teknologi skal have første prioritet, når forbrugerne og lønarbejderne overtager kontrollen med investeringerne. Grønne fonde skal kanalisere investeringerne over i produktioner, der er baseret på renere teknologi, sundt arbejdsmiljø, genanvendelse, mindsket forbrug af uerstattelige råvarer osv. Også trafiksystemet skal lægges om, stop for Storebæltsbro, bilfri bykerner, bedre og billigere kollektiv trafik, stop for import af dyre og miljøfjendtlige biler osv.
Den socialistiske enhedsliste støtter ethvert skridt frem mod dansk alliancefrihed, dansk afrustning og skabelsen af et nordisk og mellerneuropæisk afspændingsområde uden fremmede tropper og atomvåben. Vi afviser tanken om at reformere NATO's strategi indefra og enhver tanke om opbygning af et vesteuropæisk forsvarssamarbejde, om det så er i EF eller i Vestunionen.
Den Socialistiske Enhedsliste vil aktivt støtte og samarbejde med
befrielsesbevægelser og andre, der kæmper imod imperialismens åg: Vi vil kæmpe for, at
den danske stat yder aktiv politisk og økonomisk støtte til sådanne bevægelser og yder
effektiv u-landsbistand i stor skala til lande, som på tværs af stormagter,
Verdensbanken osv. kæmper for at gennemføre sociale og miljømæssige fremskridt og
bedre levevilkår for de fattige. Dansk udenrigspolitik skal bygge på international
solidaritet og i FN skal Danmark tilhøre den alliancefri gruppe sammen med lande som
Nicaragua, Mexico, Indien, Sverige m.fl. Istedet for at være USA's tro lakaj skal Danmark
overalt i de internationale organisationer støtte kravene om en mere retfærdig
verdensorden, sletning af tredjeverdenslandenes gæld, stop for udbytning og udplyndring
af den tredje verden og kravet om en bæredygtig industriel udvikling.
Den danske regering skal tvinges til at gå forrest i kampen mod den israelske
besættelsesmagt, apartheid osv. og sideløbende med kampen mod den internationale
racisme, anser den Socialistiske Enhedsliste kampen herhjemme imod fremmedhad og lukkede
grænser som en af sine helt afgørende vigtige opgaver.
Opgøret mellem kapitalen og lønarbejderne over midtvejsforhandlingerne frem til
orenskomstfornyelsen i 1991 vil få afgørende betydning for udviklingen i 90'eme. En
styrkelse og demokratisering af fagbevægelsen og en sejr over arbejdsgiverne er
uomgængeligt nødvendig.
I sig selv er der naturligvis ikke meget perspektiv i lønkampen, men kendsgerningen er at
løntilbageholdenhed styrker arbejdsgiverne og de borgerlige og forrykker styrkeforholdet
til ugunst for lønarbejderne og de udstødte.
Hertil kommer, at løn tilbageholdenhed ofte - som i firserne fører til profitfinancieret
forbrug uden produktionsmæssig dækning. Og bagefter kan arbejderklassen så betale
regningen. Og endnu værre kan det gå, hvis lønarbejdernes penge via OD/ ØD og tvungen
pensionsopsparing i stor skala ledes over i blind kapitalistisk vækst og dermed anvendes
til at fremskynde miljøproblernerne, øge udstødningen fra arbejdsmarkedet osv.
Derfor afviser den Socialistiske Enhedsliste tanken om løntilbageholdenhed, hvad enten
det er i Socialdemokratiets eller SF's udgave.
Men opgaven for en socialistisk bevægelse må først og M fremmest være dels at gøre
lønkampen, så solidarisk som
muligt, dels at lede den over i en egentlig kamp om selve magten over produktionen. Så
vil den få perspektiv.
De solidariske krav må koncentreres om sikring af en høj mindsteløn, ens dyrtidsportioner til alle, 30 timers arbejdsuge m.v. Og de politiske, demokratiske krav må dreje sig om Ophævelsen af arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, ubetinget strejkeret og fjernelse af det arbejdsretlige system, virksomhedsråd med ret til fuld indsigt i alle virksomheders dispositioner, vetoret overfor salg af produktionsapparatet m.v., lønarbejder- og forbrugerkontrol med investeringerne osv. Den Socialistiske Enhedsliste prioriterer kampen for et godt arbejdsmiljø og støtter kravene om betalt frihed til uddannelse (BFU) og tryghed i ansættelsen - vetoret overfor fyringer.
Den Socialistiske Enhedsliste dannes af alle de, der ønsker at være med. Vi opfordrer venstrefløjen i hver eneste by til at diskutere listens oprettelse, hvordan den skal opbygges, dens grundlag m.v. Måske kan den baseres på dannelsen af en række åbne komiteer i hver by, fagforeninger, uddannelsessteder m.v.. hvor partiorganiserede og ikke-organiserede, aktive fra bevægelserne, unge og gamle kan indgå på lige fod i en ny struktur. Samtidig er den et vigtigt udgangspunkt for lokal aktivitet.
Det, vi forestiller os, er en liste, der er en forening bestående af enkeltpersoner i lokalkomiteer, partier og andre tilsluttede organisationer. På landsmøderne skal alle kunne deltage. Her vælges en kollektiv landskoordinering, og her opstilles folketingskandidater efter regler, der sikrer en ligelig fordeling mellem kønnene. Det er afgørende, at der opstilles på partiliste frem for sideordnet opstilling. En partiliste kan bedre sikre, at der ikke focuseres på personer men på listen og dens politik som helhed. Den sikrer endvidere, at der vælges personer af begge køn og også partiløse.
Men først og sidst er det afgørende, at der kommer bevægelse i bevægelsen.