Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Den israelsk kontrollerede massakre kostede 3.000-3.500 palæstinensere livet. |
Sabra og Chatila er to palæstinensiske flygtningelejre i Libanons hovedstad Beirut. Den 16. september 1982 blev de udsat for en blodig massakre af militser under den israelske hærs fulde kontrol. Ordren til massakren stammede fra Israels daværende krigsminister, Ariel Sharon. Han er siden februar 2001 landets premierminister.
Israel havde i sommeren 1982 invaderet Libanon. Formålet med invasionen var at drive palæstinenserne ud af landet, hvorfra de ifølge israelsk opfattelse drev terrorvirksomhed ind i Israel. Massakren i Sabra og Chatila blev gennemført af libanesiske styrker under ledelse af Eli Haqiba, der var chef for efterretningstjenesten Kata'ib. Torsdag den 16. september 1982 tidligt om morgenen blev der gennemført et højtstående møde. Fra israelsk side deltog general Amir Dawri, der var øverstkommanderende for de israelske styrker i Libanon. På dette møde blev opgaven overdraget til Eli Haqiba.
Stormen på de to palæstinensiske flygtningelejre begyndte allerede før solopgang samme morgen og fortsatte i ca. 56 timer. Den israelske hær omringede lejrede og gav alt den fornødne assistance til Kata'ib for at massakren kunne gennemføres. Det var også den israelske hær der affyrede lysraketter over lejrene, for at hindre palæstinensernes mulige flugt fra massakren. Og de børn, kvinder og gamle det faktisk lykkedes at flygte blev sendt tilbage i lejrene af israelske soldater for at møde deres skæbne. Journalister blev holdt udenfor lejrene af de israelske styrker. Blandt journalisterne var den danske Jørgen Flindt Pedersen.
Massakren på palæstinenserne blev i starten gennemført med knive for at begrænse støjen. Men om fredagen blev der desuden udstationeret snigskytter i Chatila lejren, der beskød alle civile i gaderne. Samme eftermiddag begyndte bødlerne at gå ind i husene hvor de skød mænd, kvinder og børn. Derefter blev husene sprunget i luften. Med tilladelse fra den israelske hær blev der ligeledes fredag eftermiddag ført nye forsyninger af ammunition ind i lejrene til Kata'ib styrkerne, og militsmændene blev erstattet af friske styrker.
Lørdag morgen den 18. september nåede massakrerne et klimaks. Flere tusinde indbyggere var da blevet dræbt. Nyheden om massakren begyndte samme formiddag at lække ud, da det lykkedes nogle kvinder og børn at flygte til Gaza hospitalet i Chatila lejren, hvor de fortalte lægerne, hvad der skete. Massakren fortsatte til lørdag middag. Omkring 3.000-3.500 flygtninge blev dræbt. De fleste kvinder, børn og gamle.
Litteratur | ||
Pedersen, Jørgen Flindt: Hjerteblod, Gyldendal, København 2000. | ||
Links til andre opslag i leksikonet | ||