Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Nordamerika  .  Mexico
Arbejde  .  Kultur  .  Kunst  .  Kunstform  .  Maleri
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 74.883
: :
Kahlo, Frida
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Frida Kahlo

Frida Kahlo de Rivera (1907-54), mexicansk maler, gift med Diego Rivera, født Magdalena Carmen Frida Kahlo y Calderón den 6. juli 1907 i Coyoacán, Mexico. Berømt for sine intense stærkt kollorerede selvportrætter malet i primitivistisk stil. Selv om hun selv benægtede det, er hun ofte blevet identificeret med surrealismen.

I 1925 var hun involveret i en busulykke, der skadede hende så slemt, at hun efterfølgende måtte gennemgå 35 operationer. Under hendes rekonvalescens lærte hun sig selv at male. Hun viste sine malerier til Diego Rivera, hun havde mødt nogle år forinden, og han tilskyndede hende til at fortsætte maleriet. Hun giftede sig med Rivera i 1929, blev separeret i 1939 og giftede sig atter med ham i 1941.

I 1930-33 rejste hun sammen med Rivera, der havde fået bestilling på store murmalerier flere steder i USA. I 1938 mødte hun André Breton, en ledende surrealist, der støttede hendes udvikling. Både Breton og Marcel Duchamp spillede en vigtig rolle for arrangeringen af en række udstillinger med hendes værker i USA og Europa. I 1943 blev hun udnævnt til kunstprofessor ved undervisningsministeriets Skole for de skønne Kunster (Bellas Artes), La Esmeralda.

«Ryggen» af Frida Kahlo. Smerten er et tilbagevendende tema i hendes billeder. Både den fysiske og psykiske smerte.

Hun døde i 1954, og hendes hus i Mexico City forstaden, Coyoacán huser i dag Frida Kahlo museet. Bøgerne Frida Kahlos Dagbog der dækker årene 1944-54 og Frida Kahlos Breve blev begge udgivet i 1995.

A.J.

Internet:
Frida Kahlo Web Site