Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti (1890-93), dansk revolutionært parti, stiftet af Petersen, Nicolaj L., Gerson Trier samt oppositionelle socialdemokrater fra provinsen, efter at de i 1889 var blevet ekskluderet af Socialdemokratiet.

Eksistensen som selvstændigt parti var forholdsvis kortvarig. Mens de reformsøgende socialdemokrater før eksklusionen havde ført en voldsom hetz mod venstreoppositionen ændredes den efter eksklusionen til at forsøge at tie oppositionen ihjel. Den blev ikke længere nævnt med ét ord i Social-Demokraten, der samtidig nægtede at optage annoncer for de revolutionæres møder og desuden afviste partiet at deltage i diskussionsmøder.

Da den første 1. maj demonstration ifølge vedtagelse på de internationale kongresser i Paris skulle finde sted 1. maj 1890, forbød politiet processioner i gaderne, hvilket Socialdemokratiet og fagforeningerne bøjede sig for, idet de nøjedes med at lave et optog og møde på Fælleden, men 300 revolutionære gennemførte en gadedemonstration gennem den indre by og Nørrebro, og skønt de holdt sig til fortovene, blev 5 af lederne senere alligevel idømt 40 kr hver i bøde.

I 1891 udgav det nystiftede parti en pjece i 20 året for Pariserkommunen, der frem til den russiske revolution i 1917 var det vigtigste eksempel på arbejdernes overtagelse af magten. Bladarbejdet gik dog ikke så godt. Partiet gennemførte en indsamling i håb om at kunne gøre Arbejderen til dagblad, men det gik ikke, og i 1893 gik avisen ind. Mere held havde det med arbejderundervisningen. I november 1892 oprettede Trier og Petersen «Den ny Arbejderskole», der blev ledet af Trier. Også denne blev modarbejdet af Socialdemokratiet. Arbejderne havde ikke mange penge, så undervisningen var gratis.

Partiet opløstes i 1893.

A.J.