Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 24.850
: :
Kommunistisk Studenterfraktion
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kommunistisk Studenterfraktion blev oprettet i 1920 som fraktion i Studenterforeningen og som afdeling i DKP med Broby Johansen som formand. Fraktionen hed som den gjorde, fordi den som fraktion i Studenterforeningen kunne få stillet et lokale til  rådighed en gang om ugen. Med fra starten var ud over Broby, Kai Moltke, Aage Jensen, Robert Mikkelsen, Ove Johannsen og sikkert islændingen Brynjulf Bjarnarson. Baggrunden for at fraktionen blev optaget som en afdeling i DKP var tilsyneladende, at partiets første formand Ernst Christiansen var bange for, at studenterne i høj grad skulle komme til at præge partiafdelingerne. Fraktionen eksisterede kun frem til omkring 1922.

Fraktionen blev genoplivet i 1932 og fik da også navnet Kostufra eller Kommunistiske Studenter. Den fortsatte frem til 1938-39. I hele denne periode indtog Elias Bredsdorff og Erik Ib Smith en nøglerolle, og det var samtidig modsætningsforholdet mellem dem og partiet, der i slutningen af 30'erne bidrog til, at fraktionen gik i opløsning. Anledningen var Moskvaprocesserne og kommunisternes særdeles problematiske rolle i den spanske borgerkrig. Begge udløste heftig debat internt i Clarté, og da det ikke lykkedes DKP at omdanne Clarté - for at bringe oppositionen under kontrol -, blev partiets medlemmer i stedet pålagt at afbryde ethvert samarbejde med Clarté. Fraktionen var dermed formelt afskåret fra en vigtig del af sin virksomhed - det fagkritiske arbejde - og det studenter-fagforeningsorienterede arbejde var i midten af 1938 blevet lagt ind under DKU, hvor Ib Nørlund var sekretær. Både Bredsdorff og Smith var meget uenige i denne udvikling, der blot havde bidraget til at afstanden mellem dem og partiet var øget. Efter indgåelsen af ikke-angrebspagten mellem Sovjet og Tyskland i august 1939 og efterfølgende vinterkrigen mod Finland meldte begge sig ud af DKP. Da var fraktionen dog allerede stendød.

A.J.

Litteratur

Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960. Tiderne Skifter, København 1993.