Befolkning Valuta US$ Areal 347 Km2 Hovedstad Charlotte Amalie Befolkningstæthed 293,9 indb./Km2

Den vestlige del af øgruppen Virgin Islands (Jomfruøerne) umiddelbart øst for Puerto Rico. Området består af 3 hovedøer: St. Thomas, St. John og St. Croix, samt omkring 100 ubeboede småøer. Øerne har vulkansk oprindelse og er bjergrige. Klimaet er tropisk, men den uregelmæssige nedbør vanskeliggør landbrug. På St. Thomas og St. Croix dyrkes der i mindre udstrækning frugter og grøntsager. Til gengæld er turismen en vigtig aktivitet. Der findes et stort olieraffinaderi på St. Croix, der producerer for det nordamerikanske marked.

US koloni, købt af Danmark i 1917.

 

Folket: Størstedelen af befolkningen er af afrikanske oprindelse. De taler engelsk. Der findes dog også en lille puertoricansk minoritet, der taler spansk. Omkring 35-40% af indbyggerne stammer fra andre caribiske øer. 10 % er nordamerikanere.

Religion: Protestantisk og katolsk

Sprog: Engelsk (officielt) og kreolsk.

Politiske partier: Afdelinger af de to store nordamerikanske partier: Demokrater og Republikanere. Endvidere findes en bevægelse af Uafhængige Borgere (ICM).

Officielt navn: Virgin Islands of the United States.

Hovedstad: Charlotte Amalie, 19.000 indb. (2003).

Andre større byer: Annas Retreat, 13.500 indb.; Charlotte A. West, 8.000 indb. (2000).

Regering: USA's præsident Joseph Biden er statsoverhoved. Albert Bryan er guvernør siden januar 2019. Der findes et parlament med ét kammer, der har 15 medlemmer, hvoraf de 7 vælges på St. Thomas, 7 på St. Croix og 1 på St. John.

Nationaldag: 27. marts (Dagen for overdragelse til USA, 1917).

Væbnede styrker: USA er ansvarlig for øernes forsvar. Flådebasen på St. Thomas er siden 1967 under lokal kontrol, men USA reserverer sig ret til at besætte den, når det er nødvendigt, og reserverer sig desuden ret til at rekruttere øernes indbyggere til sit militær.

 

Som de andre øer i Caribien var også disse oprindelig beboede af cariber og arawak folkene. Øerne rådede ikke over mere guld, end det dets indbyggere gik med som smykker, og øerne vakte derfor ikke umiddelbart begærlighed blandt kolonimagterne. Alligevel indledtes massakren på lokalbefolkningen allerede fra Columbus første besøg i 1493, og i anden halvdel af det 16. århundrede var hele den oprindelige befolkning udryddet.

Den vestlige del af øgruppen blev eftertragtet af andre lande, da spanierne forlod området. Det var danskerne, der i det 18. århundrede endte med at bemægtige sig øerne. De organiserede plantagedrift. Først af sukkerrør og siden bomuld. Til dette formål importeredes afrikanske slaver, og i øernes økonomiske «glansperiode» var der 40.000 slaver.

Under Abraham Lincolns 2. præsidentperiode gjorde USA forsøg på at skaffe sig øerne - enten ved køb eller besættelse. Men det var først efter 1. verdenskrig, at USA satsede på at konsolidere sit hegemoni i Caribien og besluttede sig for køb. Danmark fik 25 millioner dollars for øerne. USA fik øerne og deres indbyggere i form af 26.000 tidligere slaver. Overdragelsen fandt sted i 1917.

Fra overtagelsen af øerne gennemførte USA en række successive ændringer i deres administration - fra anvendelse af dansk retspraksis til den nye retslov, der blev vedtaget i 1969. Indbyggerne fik ret til at vælge en guvernør, en viceguvernør og en repræsentant til USA's Kongres - dog uden stemmeret. Samtidig fik indbyggerne ret til at deltage i valg i USA. I 1981 blev der afvist et forfatningsforslag ved en folkeafstemning, hvor stemmedeltagelsen kun nåede op på 50 %. I december 1984 slog FN's Generalforsamling fast, at øerne har ret til selvstyre, og at befolkningen skal have ret til at bestemme, om landet skal være selvstændigt eller fortsætte som associeret til USA.

Økonomien er fuldstændig afhængig af USA. Den er i høj grad baseret på Ameranda Hess Corporations olieraffinaderi på St. Croix. Raffinaderiet er verdens største af sin art og forarbejder dagligt 700.000 tønder olie. Virksomhedens indflydelse på lokalpolitikken er betydelig, eftersom den beskæftiger 1.300 ansatte, har yderligere 1.700 kontraktansatte og desuden dækker øernes energiforbrug. Samtidig er den vigtigste indtægtskilde dog den blomstrende turistindustri.

Der var planlagt afholdt en folkeafstemning i november 1989, der skulle afgøre landets fremtid, men den måtte udsættes, da området i september blev hærget af orkanen Hugo. Iflg. officielle opgørelser blev 80 % af bygningerne ødelagt. Katastrofen udløste plyndringer og almindelig kaos. Bevæbnede bander hærgede, og medlemmer af politi og Nationalgarde deltog også i plyndringerne. USA sendte 1.000 soldater til øerne, men da de ankom var plyndringerne ophørt, for iflg. lokalbefolkningen var der ikke længere meget at stjæle.

USA's regering erklærede området for katastrofezone og frigav 500 millioner dollars i humanitær hjælp. Men ødelæggelserne løb op i over 1 milliard dollars. Den efterfølgende genopbygning nedbragte for en periode arbejdsløsheden - specielt i byggebranchen.

En fabrik til fremstilling af aluminium-oxyd blev lukket i 1985, men blev i 1989 opkøbt af en international råvarekoncern. Fabrikken havde en årlig kapacitet på 700.000 tons, og de første udskibninger i retning af USA og Europa fandt sted i 1990.

Alexander A. Farrelly havde været guvernør siden 1987, og blev i 1995 erstattet af Roy L. Schneider. Valget i november 1998 blev vundet af Charles Turnbull, der fik 58,9 % af stemmerne mod Schneiders 41,1 %. Ved valget til senatet fik Turnbulls demokratiske parti 6 pladser, republikanerne 2 og ICM 1. Uafhængige kandidater satte sig på yderligere 6 af pladserne.

I november 1999 hærgede orkanen Lenny øerne. Den kostede 4 mennesker livet på St. Croix og alvorlige materielle skader.

I marts 2000 rejste dommer Ive Swan anklage mod den tidligere guvernør Schneider og andre højere funktionærer for svindel, dokumentfalsk og misbrug af troværdighed under dennes administration.

USA's Jomfruøer er blandt de 16 områder i verden, der fortsat er kolonier. I maj 2004 lancerede FN en kampagne for folkenes selvbestemmelsesret og ligeværd. Men hverken de britiske eller nordamerikanske Jomfruøer har vist interesse for selvstændighed. De mener den kan reducere deres lukrative turistindustri og koste den toldfri adgang til det nordamerikanske marked. Øerne tager årligt imod 2 mio. turister - næsten alle fra USA. De er ansvarlige for de fleste trafikuheld på øerne, da de er uerfarne med venstrekørsel.

Regeringen erklærede i 2006 at den ønskede at øge sin budget disciplin, støtte bygningsprojekter i den private sektor og forbedre turist infrastrukturen. De største udfordringer var desuden at reducere kriminaliteten og beskytte miljøet. 

USA vedtog i juni 2007 en lov, der gav øerne større magt over skatteindtægterne. Den nye lov erstattede en fra 1936, der bandt guvernøren på hænder og fødder ifht. anvendelsen af de økonomiske ressourcer.

US Virgin Islands har siden 1954 gennemført 5 forfatnings konventer. Ved konventet i 2009 blev der udformet et forfatningsforslag, der imidlertid blev afvist af USA's kongres i 2010. Kongressen opfordrede samtidig konventet til atter at træde sammen for at diskutere de kritiker Kongressen og Obama regeringen havde af forfatningsforslaget. Konventet trådte atter sammen i oktober 2012, men nåede ikke at udforme et revideret forfatningsudkast inden deadline 31. oktober.

En domstol i US Virgin Islands behandler i øjeblikket en sag om øernes manglende demokrati. Ifølge sagsøgerne skyldtes det racisme i den race-segregerede nordamerikanske kongres i 1917, at øernes overvejende afro-amerikanske flertal ikke fik ret til nogen repræsentation i USA's kongres.

Frem til februar 2012 var Hovensa olieraffinaderiet på St. Croix et af verdens største og tegnede sig for 20% af Virgin Islands BNP. Men Hovensa blev lukket og har siden kastet øerne ud i dyb økonomisk krise.

FN's Specialkomite for Afkolonisering anbefalede i august 2016 FN's Generalforsamling, at den skulle bidrage til afkoloniseringen af Virgin Islands og hjælpe øernes befolkning med at afgøre deres fremtidige politiske status. Komiteen opfordrede Generalforsamlingen til at stille sig i spidsen for en «awareness» kampagne der skulle assistere befolkningen til at forstå deres uomgængelige ret til demokrati og selvbestemmelse, samt tilegne sig en bedre forståelse af mulighederne for selvbestemmelse.

Danmark fejrede i foråret 2017 hundredeåret for salget af de dansk-vestindiske øer til USA. Det udløste dog hverken en dansk undskyldning for flere hundrede års slaveri eller kompensation for flere hundrede års udplyndring, der finansierede kongens og borgerskabets overdådige byggerier i København og Nordsjælland. I den danske stats diskurs var det triste århundreder, der var «hårde både for slaver og slaveejere». Trods flere hundrede års historie med grusom undertrykkelse var stat og borgerskab fortsat uvillige til at vedstå sig og tage afstand fra det rædselsvækkende system de havde sat i stand.

To kategori 5 orkaner Irma og Maria ramte i september 2017 St. Croix, hvor de forårsagede enorme ødelæggelser. Næsten 900 personer blev efterfølgende evakueret fra øen. Kolonien var i forvejen i dyb økonomisk krise med en offentlig gæld på 2 mia. US$.

Guia del Mundo