Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Holland var ligesom Danmark besat af Nazi-Tyskland under den anden verdenskrig. Men krigen var langt hårdere ved Holland end ved Danmark. Holland blev i 1940 bombet af Görings Luftwaffe, og erobret af Hitlers Wehrmacht, hvorimod Danmark overgav sig efter en symbolsk modstand.

I modsætning til Danmark, styrede de tyske nazister alt fra første besættelsesdag i Holland. Under besættelsen fik de en omfattende hjælp fra hollandske nazister. Disse quislinge fik en indflydelse dér, som langt oversteg de danske nazisters indflydelse i det besatte Danmark.

De hollandske nazister hvervede hele to SS-Divisioner til Hitlers udryddelseskrig i Østeuropa og Sovjetunionen. Men også modstanden var stærk, både fra engelsk jord, hvor regeringen m.m. var i eksil, og fra modstandsbevægelsens side hjemme i Holland. I slutningen af krigen - 1944-45 - var der hårde kampe i Holland. De sidste tyske tropper overgav sig samtidigt med tropperne i Nordvesttyskland og Danmark - den 5. maj 1945.

Den Sorte Enke

Krigens begivenheder satte sit spor i efterkrigstidens Holland. Der var en stor anti-nazistisk samfølelse. Der indførtes forbud mod genoprettelse af åbenlyst, nazistiske organisationer og brug af nazi-symboler. De overlevende og trofaste nazister måtte gå forsigtigt til værks.

I form af «Kulturforeninger» som f.eks. Northern League (fra 1961) og Consortium de Levensboom (Livets træ). Det var Florie Rost van Tonningen-Heubels projekt fra 1981. Hun er enke efter en tidligere nazi-leder og quisling, der begik selvmord efter krigen. Hun har arbejdet for nazismens sag hele sit liv, og kaldes derfor også for Den sorte Enke. Hun havde kontakt til Danmark og det «gamle» DNSB, og besøgte Riis-Knudsen i midten af 80'erne. De tidligere SS-folk oprettede «upolitiske» foreninger til «gensidig hjælp», som feks. Jan Hartmann Stichting (Stiftelsen). Nazister arbejdede også i ly af skiftende, højre-ekstreme, skatte-protesterende og fremmedfjendtlige partier. I Holland var der også tidligt strømninger, der lignede Fremskridtspartiet i Danmark.

Fra 1970'erne trådte nazisterne gamle og nye - mere åbenlyst frem, selv om de af taktiske grunde - for ikke at skræmme potentielle vælgere - almindeligvis holdt lav profil i de forskellige fremmedfjendtlige partier, hvor de opererede.

Gamle nazister fra Northern League var med til at oprette Nederlandse Volks-Unie (Den Nederlandske Folke-Union), NVU, i 1971. Under lederen Joop Glimmerveen radikaliseredes partiet op gennem 1970'erne. Den tidligere SS'er og senere ANS-leder, Et Wolsink, var i slutningen af 70'erne ansvarlig for NVUs udenlandske forbindelser. I begyndelsen af 80'erne var han partiets kasser. Han forlod det i 1986, for at koncentrere sig om sit ANS- og NSDAP-AO-arbejde.

Splittelse

I løbet af 70'erne gik opinionen alvorligt imod Nederlandse Volks-Unie, som blev truet af forbud. I den situation brød adskillige medlemmer ud af NVU, og dannede i begyndelsen af 1980 et nyt parti, Centrumpartij, CP

Det ny parti var lige så fremmedfjendtligt som NVU, men havde en mere moderat fremtræden. Der blev en hård konkurrence mellem de to partier, som CP vandt, da dets leder Hans Janmaat blev valgt ind i Parlamentet i 1982. Nederlandse Volks-Unie, NVU, begyndte så småt at smuldre, og forsvandt endeligt som selvstændigt parti i 1990.

Det var som skrevet Centrumpartij, der tegnede uviljen mod flygtninge og indvandrere, men i 1984 begyndte det at knirke i partiet. En stadig voksende gruppe af nye, radikale medlemmer fandt Hans Janmaat for moderat og taktisk. Hans indsats kritiseredes også og det endte med at han blev smidt ud af ledelsen af Centrumpartij. Derfor gik han ud af partiet, men beholdt sin plads i Parlamentet perioden ud. Sammen med mange sympatisører fra CP gik han ind i det ny-grundlagte parti, Centrumdemocraten, CD, samme år. Her blev han hurtigt partileder.

Både det ny parti, Centrumdemocraten, og de tilbageværende i Centrumpartij havde det hårdt i 1984 og årene efter på grund af den langvarige og dybe splittelse. Hvad der var tilbage af det gamle Centrumpartij blev lukket samme år, efter forsøg på valgsvindel og derpå følgende bøde og konkurs. Men en lille gruppe tidligere medlemmer samlede sig derefter og dannede et nyt parti, som de kaldte Centrumpartij '86 eller CP '86. Det var mere åbenlyst radikalt end Centrumdemocraten, og blev også efterhånden opsamlingssted for skinhead-grupper og mindre nazigrupper. CP '86 tog det tyske National Partei Deutschland (Det Tyske National Parti), NPD, som forbillede og samarbejdspartner, ligesom det søgte kontakt til den store Vlaams Blok i Belgien.

I 1990 opløste NVUs ungdomsorganisation, Jongeren Front Nederland, sig selv. De fleste af de 200 medlemmer fulgte deres tidligere formand, Stewart Mordaunt, ind i CP '86, hvad der medførte en yderligere radikalisering af det lille parti.

Der var mange unge nazister under Stewart Mordaunts kommando. Tidligere NVU-medlemmer og ANS-medlemmer søgte ligeledes ind i Centrumpartij '86, og der opstod i løbet af 1990'erne en nazi-fløj i partiet.

Skærpet kurs

I 1989 kom Hans Janmaat tilbage i Parlamentet efter små fire års fravær. Denne gang valgt af Centrumdemocraterne. Ved kommunalvalgene i 1990 fik begge partier - CD og CP '86 - en lille fremgang. Førstnævnte parti fik 11 pladser i de kommunale råd, CP '86 fik fire, bl.a. Stewart Mordaunt i Den Haag.

I løbet af 1990'erne skærpede Hans Janmaat og hans parti, Centrumdemocraten, stilen. De taktiske forbehold fra 80'erne var ikke nødvendige mere. I 1993 udpegede partiet en rygtet og voldsdømt nazi-skin, Martin van der Grind, til at opbygge dets ungdomsorganisation. (Efter voldsomt røre i offentligheden trak Martin van der Grind sig dog tilbage).

- Justitsministeren må gå af Han er af jødisk herkomst,
sagde Janmaat bl.a. i et interview i 1994.

Han fik også flere bøder for racistiske udtalelser. Ved kommunalvalget i 1993 gik begge højre-ekstreme partier frem, mest Centrumdemocraterne. I Utrecht valgtes CD'eren Martin de Regt, som vi vender tilbage til. I Rotterdam valgtes den hjemvendte nazist og ANS-grundlægger, Martijn Freling, på CP '86-listen. Ved Parlamentsvalget et par måneder senere genvælges Hans Janmaat, og får følgeskab af yderligere to nyvalgte CD-parlamentsmedlemmer.

I begyndelsen af 1996 førtes der sammenslutningsforhandlinger mellem Centrumdemocraterne og Centerpartij '86. Martin de Regt fra Utrecht sad i CDs forhandlingsudvalg og var særdeles positiv over for en sammenlægning. Det var nazi-fløjen af CP '86 også, under ledelse af Martijn Freling. Under forhandlingerne afholdtes et par fælles demonstrationer, bl.a. i byen Zwolle. Her holdt Janmaat tale for 150 mennesker, mest unge nazister.

- Vi afskaffer det multi-kulturelle samfund, så snart vi får muligheden,
lovede han forsamlingen.

Ved denne demonstration dukkede Stefan Wiesel op som forstærkning, i spidsen for 10-12 tyske nazister. Stefan Wiesel er Martijn Frelings gamle ven fra München, da de begge arbejdede i den nu forbudte nazi-organisation Nationale Offensive.

Sammenbrud

Men forhandlingerne brød sammen i løbet af maj måned, og fjendskabet blev igen udtalt. Centrumdemocraterne ekskluderede nogle medlemmer, fordi de opretholdt kontakten med CP '86 efter forhandlingssammenbruddet. Blandt de ekskluderede er Martin de Regt fra Utrecht og Jan Teijn, valgt bydelsrepræsentant fra Rotterdam.

På trods af valgsejrene i 1994 er begge partier inde i en nedtur. De sammenbrudte forhandlinger og uroen i forbindelse hermed hjalp heller ikke. Hos Centrumdemocraterne var det mest utilfredshed med Hans Janmaats egenrådige ledelsesstil, der gjorde udslaget.

Godt ni måneder efter kommunevalget - ved årsskiftet 1994-95 - havde CD kun 46 af sine oprindeligt 77 byrådspladser tilbage. Nogle havde trukket sig pga. pinlige afsløringer (f.eks. sexmisbrug af mindreårige, skattesvig og underslæb), men de fleste var blevet uafhængige eller var gået over til andre højre-ekstreme lister og småpartier (Nederlands Blok, Burgerpartij) som følge af eksklusioner og stridigheder.

Hos Centrumpartij '86 blussede den gamle strid om, hvor åbenlyst nazister skal have lov til at optræde i partiet, op igen. Den blev aktualiseret ved Martijn Frelings valg i Rotterdam i 1994. Han og hans medhjælpere løb rundt i nazi-uniform på partikontoret på Rådhuset i Rotterdam indtil partiledelsen forbød det. De mere moderate ville af med ham, men han stod stærkt i Rotterdam, og havde unge sympatiserende rundt om i landets parti-organisationer.

I efteråret 1996 kom nogle offentliggørelser af fotos, der viste Martijn Freling og andre nazister til en fest, hvor de heiler. De mere moderate slog til og ekskluderede Martijn Freling. Han forsvaredes af Stewart Mordaunt fra Haag, der sad i ledelsen af CP '86. På grund af en procedure-fejl, måtte eksklusionsprocessen gentages, og denne gang røg Stewart Mordaunt med ud.

Kup

Men inden eksklusionerne trådte i kraft, indkaldte de to og deres venner til en ekstraordinær partikongres den 2. nov. 1996. De ca. 70 deltagere domineredes helt af unge hel- og halv-nazister. ANS-lederen Eite Homan løb rundt med et hagekors-armbind og tog sig af de tyske nazister, der deltog som gæster. Bl.a. Sascha Wagner fra NPDs ungdomsorganisation, Junge Nationaldemokraten, JN, og fra Sauerland Aktionsfront. Nazi-veteranen Joop Glimmerveen, Nederlandse Volks-Unie' s leder fra 1970'erne og frem, var gæstetaler.

Kongressen udelukkede den «moderate» fløjs ledelse, og valgte en ny bestyrelse. Efter kongressen skyndte Stewart Mordaunt, Martijn Freling og den tidligere CD'er, Jan Teijn, sig med at indskrive sig i Handelsregistret som de nye bestyrelsesmedlemmer for CP '86. Og dermed lykkedes kuppet.

De mere moderate protesterede, men opgav at føre en langvarig og kostbar proces. De dannede i stedet nok et nyt parti i begyndelsen af 1997, Volksnationalisten Nederland, VNN. Dermed er de højreekstreme og fremmedhadende kræfter splittet yderligere.

Dyb splittelse

Hele forløbet minder på en eller anden måde om udviklingen i og omkring vort hjemlige Fremskridtsparti i samme lange periode. Bortset fra, at nazister ikke har spillet nogen rolle her siden omkring 1980.

De hollandske Centrumdemocrater har uafladeligt afgivet medlemmer til små, konkurrerende udbrydergrupper. CP '86 er splittet i et mere åbenlyst nationalsocialistisk orienteret parti, der beholdt partinavnet, og det ny Volksnationalisten Nederland, der propaganderer for «en tredie vej» mellem kapitalisme og socialisme, og for en styrket hollandsk-flamsk identitet.

Så på trods af den højre-ekstreme valgfremgang i 1994, ser situationen ikke værst ud i Holland for tiden. For i den sidste periode er de øvrige politikeres - og myndighedernes - holdninger, under opinionens pres, blevet skærpet over for fremmedhad, racisme og nazisme. Der findes også en broget anti-racistisk bevægelse, der tit går på gaden. Og der findes flere anti-racistiske research-grupper, der følger udviklingen tæt blandt de højre-ekstreme, og mange medier gengiver deres informationer.

Demos