Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den halvprivate efterretningsorganisation, Firmaet, fungerede fra 1948 til 1963. Firmaet arbejdede både for CIA og for kredse i Forsvarets Efterretningstjeneste. Det var Firmaets opgave - i forståelse med ledende politikere - at gennemføre de delikate operationer, som de officielle tjenester ikke kunne udføre.

Stifteren og hovedmanden i Firmaet var den tidligere modstandsmand Arne Sejr. Den bedst kendte af Firmaets operationer var en ca. fem år lang aflytning af DKP-parret Alfred Jensens og Ragnhild Andersens bopæl i Vestersøgade i København. Aflytningen fandt sted i årene 1952-59, og havde betydning for bruddet i DKP i 1958. Det brud der førte til dannelsen af Socialistisk Folkeparti. Parret tilhørte den såkaldte hårde kernes inderkreds, de var begge centralkomitémedlemmer og havde været folketingsmedlemmer i en årrække.

Deres samtaler i hjemmet handlede naturligvis om den stående partikamp, men deres årtier gamle venskab med tyske kommunister var sikkert heller ikke uden interesse. Flere af disse havde på dette tidspunkt høje stillinger i DDR. Indholdet af parrets fortrolige samtaler om partikampen blev lækket til Information, der dengang ikke vidste, hvordan de var indhentet, men som på den måde kom til at spille en rolle i myndighedernes forsøg på at sprænge DKP. Offentliggørelsen uddybede den i forvejen forbitrede strid i DKP og førte til omfattende mistænksomhed i partiet.

Afsløringen

I juledagene 1975 kom de første meldinger fra Washington om, at DKP folketingsmedlemmet Alfred Jensens lejlighed var blevet aflyttet. Det var Danmarks Radios korrespondent i USA, Chr. Winther, der sendte nyheden med «en højtstående dansk politiker» som kilde. Det viste sig at være tidligere statsminister Jens Otto Krag, og så gik jagten på baggrundshistorien for alvor ind. Især Information og Politiken kunne bidrage til opklaringen af den gamle sag. Justitsminister Orla Møller bekræftede til sidst kortfattet, at aflytningen havde fundet sted, og fortalte at myndighederne var blevet klar over det i 1963-64, men havde opgivet at rejse tiltale.

Det skyldtes måske, at CIA og ledende personel fra Forsvarets Efterretningstjeneste var dybt impliceret. (Næstkommanderende P. A. Mørch og afdelingsleder N. B. Schou havde underløbet deres egen chef, oberst Lunding). Men måske især fordi Arne Sejrgruppens langvarige virksomhed diskret var støttet af en lille inderkreds af ledende og magtfulde socialdemokrater, fra de daværende statsministre Hans Hedtoft og H. C. Hansen og frem. Oberst Lunding fik nys om sagen, og informerede daværende forsvarsminister Victor Gram i 1963. Men gruppen afvikledes først, da fhv. statsminister Erik Eriksen (V) lidt senere også havde fået nys om affæren, og regeringen frygtede at oppositionen ville rejse den i Folketinget.

Sagens opklaring i midten af 70'erne skete med diskret bistand fra den pensionerede og forurettede oberst Lunding. Anker Jørgensen-regeringen kunne ikke tage sig sammen til at give Alfred Jensen en undskyldning, men søgte tværtom at forhindre yderligere opklaring gennem kortfattede eller ingen svar i Folketinget på Gert Petersens (SF) og Preben Wilhjelms (VS) forespørgsler.

Afsløringerne fortsatte i 1998 og viste bl.a., at den tidligere socialdemokratiske minister, Kjeld Olesen, aktivt deltog i aflytningsarbejdet mod DKP som medlem af Firmaet.

Demos