Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Politisk Revy (1963-87). Dansk fjortendagesblad, uafhængigt af partier og organisationer. Blev startet i 1963 af en gruppe mennesker med tilknytning til SF og det hedengangne tidsskrift Dialog. 1963-66 bestod redaktionen af bl.a. Andreas Jørgensen, Johan Fjord Jensen, Ulf Christiansen, Lone Klem og Sven Skovmand. Tanken var med udgangspunkt i nyradikalismen at samle et forum som rakte fra SF over Socialdemokratiet til de Radikale. Navnet var hentet hos tyvernes kulturradikale blad Kritisk Revy. Bladet blev formelt ledet af en styrelse, som ansatte redaktionen. Styrelsen repræsenteredes de første år ikke mindst af Arne Gaardmand, Frode Toft, Børge Thing, Tage M. Iversen, Ole Lange.

I midten af 1960'erne rykkede en ny gruppe ind i redaktionen: Jesper Jensen, Preben Wilhjelm, Ebbe Reich og Hans Jørgen Svendsen. I denne periode lagde bladet sig længere til venstre og støttede venstrefløjen i SF. I 1966-67 blev redaktionen: Bente Hansen, Sven Holm, Inge Henningsen, Jan Bredsdorff, Jacques Hersh, Ellen Brun og tegneren Niels Winther. I perioden op til 1970 blev bladet en støtte for ungdomsoprøret i bred forstand - ikke mindst de mange bevægelser.

Det var ikke mindst fra dette nye venstre, at 70'ernes redaktionsmiljø blev rekrutteret. Det var et kollektivt miljø, som så bladet som en kritisk støtte for det revolutionære venstre. Blandt de mange der var knyttet til bladet i denne periode var disse der en længere periode: Niels Frølich, Morten Thing, Steen Bille Larsen, Anne Rohweder, Jan Krag Jacobsen, Karsten Melander, Jens Sørensen, Mette Knudsen, Harri Manner, Nils Bredsdorff, Elna Bering, Karen Jespersen, Hans-Jørgen Nielsen, Lissi Nordahn, Jan Birket-Smith, Ebbe Sønderiis, Anette Steen Pedersen, Niels Aagaard, Flemming Mortensen, Carsten Jensen, Niels Brunse. Til miljøet var desuden knyttet en lang række grupper, som skrev om særlige områder.

Bladets fokus skiftede en del med venstrefløjens udvikling. Hvor kulturstoffet spillede en stor rolle i begyndelsen, trådte Vietnamkrigen mere i forgrunden i 60'ernes slutning. Udenrigspolitik var i 70'erne meget dominerende, men også strejker og faglig politik, økonomi og ikke mindst kvindebevægelsen var vigtige områder. Fælles for alle perioder var imidlertid, at bladet var Sovjet-kritisk og kommunisme-kritisk. Imidlertid var der undtagelser: bladet var i starten og til midten af 70'erne meget positiv overfor Cuba og fra kulturrevolutionens start og frem til 70'ernes begyndelse tillige meget positiv overfor Kina. Selvom bladet i 70'erne nok lå tæt på VS, var det kritisk overfor f.eks. Internationalt Udvalg i VS og markerede en kritisk stilling til Vietnam, senere til Sovjets invasion af Afghanistan og Pol Pot i Cambodia.

Bladet nåede sin største udbredelse i 70'erne med et salgsoplag på ca. 5.000 eksemplarer.

Omkring 1980-81 skete der en fornyelse af 70'er-redaktionen. Mange gik og kom indtil lukningen i 1987, men nogle af de som var der i længere tid var: Pia Friis Jensen, Jan Bo Hansen, Anette Faye Jacobsen, Carsten Jensen, Helge Krarup, Steen Visholm, Johannes Sohlman, Carl Steen Pedersen, Svend Aage Mortensen. Bladet var fortsat et venstrefløjsblad og som sådan stærkt præget af at venstrefløjens netværk var under opløsning. Emnerne i bladet var meget præget af 80'ernes økonomiske stramninger under den borgerlige regering, den begyndende ændring i Sovjet, men også kulturpolitikken indtog igen en mere central placering.

Politisk Revy havde siden 1969 også været et bogforlag, som udgav bøger med særlig adresse til venstrefløjen. Da bladet lukkede nr. 507 i marts 1987 fortsatte forlaget som et énmandsforetagende, med Johannes Feil Sohlman som leder. Allerede i 1983 havde forlaget startet udgivelsen af bogserien Rævens Sorte Bibliotek. Denne serie fortsatte.

B.H. og M.T.