Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) (1935-), dansk socialdemokratisk økonomisk analyseinstitution. Tankerne om et AE daterer sig til årene efter 1. verdenskrig, hvor Socialdemokratiet diskuterede socialiseringen (den statslige overtagelse) af produktionsmidlerne. AE var på dette tidspunkt tænkt som et kontrolorgan for erhvervslivet sammensat af repræsentanter fra erhvervs-, arbejder- og andelsorganisationer.

Dette formål blev imidlertid ændret i starten af 1930'erne, hvor der foregik en livlig debat om fagbevægelsens politiske ansvar. Forestillingen om AE ændredes nu i retning af, at det skulle være et råd bestående af faguddannede økonomer, der skulle kontrolleres af repræsentanter for den faglige, kooperative og politiske arbejderbevægelse (Socialdemokratiet). Det skulle på sagligt økonomisk grundlag fremføre arbejdersynspunkter overfor regering, rigsdag og myndigheder, på samme måde som bl.a. Industrirådet. Det skulle derfor også være repræsenteret ved bl.a. handelsforhandlinger og skulle selv indsamle og bearbejde økonomiske oplysninger. Denne ide tiltalte Th. Stauning, der blev indledt konkrete forhandlinger i 1934 og rådet trådte i kraft i 1935 med repræsentanter fra bl.a. Socialdemokratiet, DsF (det senere LO) og Arbejdernes Landsbank.

AE kom til at spille en vigtig rolle i udformningen af partiets økonomiske politik - især i perioden efter 2. verdenskrig. Det kom samtidig til at fungere som bindeled mellem det traditionelle arbejderkontrollerede partiapparat, og de intellektuelle der specielt efter 2. verdenskrig gik ind i partiet. En lang række senere centrale socialdemokrater har tidligt i deres politiske karriere været ansat i rådet: bl.a. Jens Otto Krag, Knud Heinesen, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen.

A.J.