Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 27.956
: :
Kommunistiske Studenter (Komm.S.)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Dansk studenterorganisation tilknyttet DKP (1968-89).

Den første KOMM.S organisation blev stiftet i Århus i september 1968. Siden blev der oprettet organisationer i København og de øvrige universitetsbyer. 16-17. november 1974 afholdtes den stiftende kongres i landsorganisationen Danmarks kommunistiske Studenter, KOMM.S. Umiddelbart inden den 4. kongres, der afholdes 17-19. november 1978 havde KOMM.S 28 grundorganisationer mod 5 ved landsorganisationens start. Grundorganisationerne var etableret i byer, på universiteter, læreanstalter - på enkelte eller flere fag.

KOMM.S' øverste myndighed var kongressen, der blev afholdt mindst hvert 2. år. Mellem kongresserne var hovedbestyrelsen - valgt på kongressen - øverste myndighed. KOMM.S's idegrundlag var marxismen-leninismen og målet for KOMM.S var: i spidsen for de studerende ved de videregående uddannelser i Danmark og i samarbejde med DKP og DKU at bidrage til at: afskaffe kapitalismen i Danmark og indføre det socialistiske samfund, hvor det ene menneskes udbytning af det andet ophører, og hvor udviklingen til det klasseløse kommunistiske samfund indledes. (Lovene § 2).

KOMM.S' hovedparole «Til kamp for egne interesser - i forbund med arbejderklassen» udtrykte KOMM.S' principielle politiske linie. KOMM.S ønskede at mobilisere de studerende til kamp for deres interesser og at forbinde kampen på læreanstalterne med den samlede politiske og sociale kamp.

Et særlig arbejdsfelt for de kommunistiske studenter var arbejdet for at styrke de studerendes faglige organisationer og styrke den aktive enhedslinie i disse, således at de kunne blive et stærkt redskab i de studerendes kamp. Hovedopgaverne for de studerendes kamp skulle være kampen for en bedre uddannelsesstøtte, kampen mod adgangsbegrænsninger og kampen for en demokratisering af uddannelserne - mod storkapitalens forsøg på totalt at underlægge uddannelserne sine profitinteresser. I kampen mod U-90 - et forsøg på samlet statsmonopolistisk uddannelsesplanlægning - skulle de studerende dels opstille konkrete modkrav, dels arbejde hen imod at opstille et samlet demokratisk uddannelsespolitisk alternativ.

På mange uddannelsessteder og i DSF udspillede der gennem 1970'erne frem til midten af 80'erne voldsomme fraktionskampe mellem på den ene side KOMM.S og på den anden de såkaldte fagkritikere. Sidstnævnte lagde størst vægt på kritikken af fagene - den borgerlige videnskab der formidledes på de højere uddannelsesinstitutioner - og opbygningen af videnskab i arbejderklassens og de radikaliserede mellemlags tjeneste. KOMM.S interesserede sig ikke særlig for kritikken af fagene, men koncentrerede sig i stedet om de studerendes økonomiske og sociale øjeblikkelige interesser. Fra starten af 80'erne skete der dog en vis politisk tilnærmelse mellem de to hovedfraktioner af studenterbevægelsen.

KOMM.S nedlagde sig selv i 1989. Den studenterpolitiske hovedmodstander, fagkritterne var afgået ved døden, og i Østeuropa var de statssocialistiske regimer ved at styrte sammen.

A.J.