Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/7 2006
Læst af: 45.751
: :
Abstrakt
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Afledt af latin 'abstrahere'; 'trække bort' eller 'rive løs'.

1. Almindeligvis står abstrakt i modsætning til konkret i en række beslægtede betydninger: Det konkrete er det umiddelbart givne, det sansbare eller det individuelle, mens det abstrakte omvendt er det, der ser bort fra det umiddelbart givne og individuelle til fordel for det afledte og mere almene. Al begrebslig tænkning er i denne betydning abstrakt, fordi den nødvendigvis bygger på en generalisering udfra enkelte individer og ting med henblik på at danne almene begreber om dem. Dette er en pointe, der fra forskelligt hold er blevet brugt imod den filosofiske og videnskabelige tænkning, idet den hermed allerede i udgangspunktet går fejl af sin genstand: den enkelte eller individuelle ting, og kun kan forstå denne ved at gøre den til noget, den ikke er, nemlig noget alment. Således f.eks. hos Nietzsche og i det tyvende århundrede hos filosoffer som Adorno og Derrida.

I den filosofiske tradition efter Hegel, herunder hos Marx og i den kritiske teori har også en anden opfattelse af modsætningen imidlertid gjort sig gældende. Det abstrakte er her det, der ses løsrevet fra sin sammenhæng med andre egenskaber og ting, hvorfor det, der i den første betydning betragtes som det konkrete, her kaldes abstrakt. Således kritiserer den unge Marx f.eks. Feuerbachs antropologi for at være abstrakt, fordi den ikke ser menneskene i sammenhæng med den historiske udvikling og samfundets materielle organisation. En tilsvarende kritik findes i Horkheimer og Adornos opgør med det tyvende århundredes filosofiske antropologi og med fænomenologien. Den ændrede opfattelse af begrebsparret konkret-abstrakt hænger hos Hegel og i visse grene af den marxistiske filosofi sammen med en kritik af den traditionelle logik og med et forsvar for den dialektiske tænkning.

2. I billedkunsten er abstrakt ofte ensbetydende med non-figurativ, og man taler således om abstrakt kunst som en kunst, der fjerner sig fra den umiddelbare gengivelse af virkeligheden til fordel for nye og fremmedartede konstellationer af billedets elementer (linjer, former, farver).

P.Je.