 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Folkets Hus
Betegnelse for arbejderforsamlingsbygninger i en række byer i Danmark. I arbejderbevægelsens første tid i 1870'erne var det ofte vanskeligt at finde egnede mødelokaler. Værterne på de etablissementer der kunne komme på tale var nemlig ofte udsat for pres fra politiet og deres borgerlige kunder, der kunne true med boykot. Efter sin løsladelse i 1875 besluttede arbejderlederen Louis Pio derfor at tage byggesagen op, og der blev gennemført indsamlinger blandt arbejderne i København for at skaffe penge til at bygge et forsamlingshus. Som konsekvens af indsamlingen kunne forsamlingsbygningen i Rømersgade bygges i 1878-79. Denne bygning har siden været rammen om en lang række nationale og internationale begivenheder og huser i dag Arbejdermuseet. Indsamling og bygning af huset blev et samlingspunkt for den spæde arbejderbevægelse, der i slutningen af 1870'erne var gennem en vanskelig periode.
Da huset i Rømersgade blev for lille, besluttede Socialdemokratiet i starten af 1890'erne at bygge et nyt og større hus. Det blev til Folkets Hus på Enghavevej, der stod færdigt i 1895. Det nuværende hus er fra 1959. Lignende bygninger rejstes på Kløvermarksvej (1894) og på Jagtvejen (1897) - det senere Ungdomshuset. Provinsen fik tilsvarende bygninger: Helsingør (1889), Århus (1893), Odense (1896), Nykøbing F. (1898) samt Roskilde og Randers (1899). I Horsens og Ålborg købte arbejderne en hel park til forsamlingsformål i hhv. 1890 og 1896.
De danske Folkets Hus havde deres pendant i Norge og Sverige. I Sverige var arbejderbevægelsen stærkere, og her anlagde den i Malmø i 1893 en hel Folkepark, der hurtigt blev fulgt af lignende folkeparker i de fleste andre svenske byer. Denne funktion er dog siden overgået i kommunalt regi. En lignende udvikling kan spores i Danmark, hvor de mødefaciliteter der fandtes i arbejderbevægelsens huse siden er lagt over i kommunalt drevne forsamlings- og beboerhuse.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 10/4 2008
Læst af: 33.352