Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Naturbørnehaver i Danmark

Der har ikke tidligere videnskabeligt været gjort forsøg på at definere, hvad en naturbørnehave er i Danmark. Begrebet dækker over forskellige institutionstyper som skov-, land-, strand-, natur-, friluftsbørnehaver mv. De forskellige præfixer fortæller alle om pædagogisk arbejde udenfor institutionsbygninger, enten på udearealet eller i mindre kulturprægede områder i nærheden af børnehaven.

Naturbørnehaver defineres som børnehaver, der dagligt lægger 3-5 timer af det pædagogiske arbejde udenfor institutionen på udearealet og i nærnaturen (Ejbye-Ernst 2012).

Begrebet «udeliv» har været den dominerende betegnelse knyttet til beskrivelser af aktiviteter i naturbørnehaver. Dette kan ses gennem læsning af Pædagogisk Tidsskrift for daginstitutioner og klubber, nul til fjorten, hvor der siden 1993 har været 6 tema udgivelser der omhandler naturinstitutioner og udeliv. Udeliv beskriver alle former for aktiviteter i naturen eller på legepladsen, og lægger overvejende op til, at børn er udenfor, uden at skelne til hvad der sker udenfor.

Naturbørnehaver i Danmark har på mange måder fulgt den udvikling der beskrives i opslaget børnehaver. Der har i mange år været en stærk tradition for at indføre børn i naturen i Danmark, hvilket f.eks. kan ses på børnehaver og vuggestuers udvikling af udearealer, diskussioner om uderum og f.eks. i tidskrifter rettet mod praksisfeltet. Mange institutioner finder det vigtigt at præsentere børn for forhold angående naturen, og ifølge undersøgelser (Broström 2004), er det meget almindeligt, at børnehaver har målbeskrivelser rettet mod børns viden om naturen og børns forhold til omgivelserne (miljøet). Forskere fra Tyskland (Bickel 2001), Norge (Borge et al 2003) og England (Waite 2011) skriver i bøger og artikler, at inspirationen til at arbejde med naturbørnehaver kommer fra besøg i Danmark, så de danske naturbørnehaver og ideerne der er forbundet med dem har præget pædagogisk arbejde i Europa.

Børnehaver og naturen

Natur og udeliv, som en del af den pædagogiske praksis, har en lang tradition i Danmark. Et studie af reformpædagogikkens tænkere viser, at naturen altid har været højt værdsat som lege-, være- og udviklingssted. Selve ordet børnehave stammer fra Fröbel, som i forbindelse med et fremstød for børnesagen i et opråb til det tyske folk, skrev «Kindergarten» første gang i 1840.Børnehaven er som begreb, en metafor for det udviklende sted for børn, hvor barnet vokser eller udvikler sig i harmoni med omgivelserne og begrebet signalerer i høj grad at børn, barndom og natur er tæt forbundne.

Det frie naturlige barn som udfordres gennem kropslig udfoldelse, leg, oplevelser samt intense og fordybende stunder er en del af den grundlæggende reformpædagogiske forståelse, som pædagogisk arbejde med børn fra 3-6 i det fri bygger på.

Viden om naturbørnehaver i dag

Forskning og undersøgelse af naturbørnehaver er et ret nyt fænomen. Der var sporadiske tiltag indenfor feltet omkring 1990 men først i 1997 fremkom de første forskningsarbejder rettet mod pædagogisk arbejde i naturen med børnehavebørn.

I slutningen af 90'erne bliver den første forskning om betydningen af at børns ophold i naturen publiceret af svenske og norske forskere (Grahn 1997 et al., Fjørtoft 2000). I perioden undersøges specielt de kropslige- og sundhedsmæssige effekter af naturbørnehaver. Det er ret velundersøgt, at børns udvikling kan styrkes positivt i naturbørnehaver på en række områder.

Mange af undersøgelserne er ret små, og indenfor en række felter er der behov for yderligere forskning.

Der findes ikke undersøgelser, der belyser, om oplevelser og leg i naturen betyder en øget naturforståelse/bevidsthed om natur- og miljøforhold. Nyeste forskning tyder på, at pædagogers formidling af natur og kommunikation om natur har stor betydning for børns viden og interesse for naturen (Ejbye-Ernst 2012). Endvidere viser forskning, at pædagoger ofte understøtter børns intuitive hverdagsforestillinger om natur og naturfænomener (Paludan 2000).

Børns leg, læring i naturen er i dag på dagsordenen i det meste af verdenen, og i lande som USA og UK er der oprettet omfattende netværk der debatterer moderne børns leg i naturen, livsstil og bevægemønstre (Children and nature network http://www.childrenandnature.org/ ).

Hvor de danske naturbørnehaver tidligere vægtede det pædagogiske arbejde i naturen og være i naturen med børnene, er der i dag opstået børnehaver som er optaget af at indføre børn i forståelser for naturfaglige forhold og naturvidenskab. Der findes i dag flere kommuner, som ønsker en udvikling af science børnehaver. Der er dog mange forskellige opfattelser af, hvad en science børnehave er og hvordan den kan uddybe det pædagogiske arbejde i den danske naturbørnehave.

Naturbørnehavernes historie i Danmark

Danmark har en lang historie med naturinstitutioner og pædagogiske arbejde udenfor bygninger og væk fra byerne. De første danske naturinstitutioner er næsten 70 år gamle, og de er opstået på tidspunkter, hvor det var meget ualmindeligt at inddrage naturen i det pædagogiske arbejde.

Naturbørnehaverne i Danmark har hentet inspiration fra etableringen af skrammellegepladser, hulebyer og byggelegepladser som startede tilbage i 1943 med etableringen af Emdrup skrammellegeplads (Henriksen 2006). Udviklingen og diskussionen om legepladser for børn i 30'erne og 40'erne har understøttet den idé at børn leger «bedst» i naturområder, og diskussionen har været inspireret af landskabsarkitekt C. Th. Sørensens bog om børnelegepladsen «Parkpolitik i Sogn og Købstad» fra 1931. Det ideelle legested er i hans bog beskrevet som stranden, engen og lunden, naturområder, hvor børn kunne lege upåvirket af legeredskaber og kulturel indflydelse.

Den ældste naturbørnehave i Danmark er Ella Flataus Vandrebørnehave (Ejbye-Ernst 2012). Den startede i 1952, hvor Ella Flatau begyndte at tage sine egne børn med på ture i skoven. Det blev efterhånden til den første skovbørnehave baseret på, at naboer og bekendte fandt interesse for det, der foregik i den private institution og sendte deres børn med i skoven. Institutionen var i mange år et privat foretagende og måske en inspirationskilde til de udflytterbørnehaver, som blev etableret cirka på samme tidspunkt. Ella Flatau blev, ifølge børnehavens historieskrivning, ved med at deltage i turene i skoven frem til sin død i 1991. Børnehaven var en halvdagsinstitution for velstillede børn, der boede i Nordsjælland. Formen inspirerede til etablering af flere vandrebørnehaver bl.a. i Hareskoven. Flere af de tidlige naturbørnehaver var inspireret af Rudolf Steiners pædagogik og antroposofi.

De første danske naturinstitutioner for den socioøkonomisk trængte del af befolkningen er udflytterbørnehaverne, som også har rødder tilbage til 1952 (DPHF 1994). Her blev arrangeret et Offentligt møde arrangeret af Dansk Børnehaveråd med titlen: «Hvem skal passe børnene» hvor denne institutionsform nævnes første gang. Udflytterbørnehaverne var som udgangspunkt et hovedstadsfænomen, rettet mod børn fra de indre «brokvarterer» i København. De flest udflytterbørnehaver opfattes i dag som naturbørnehaver.

Naturbørnehaver i Danmark kan beskrives gennem forskellige perioder:

  1. Den tidlige periode hvor det har været halvdags naturbørnehaver som Elle Flataus skov- og vandre børnehave, der har dommineret billedet sammen med udflytterbørnehaverne. Denne periode uddybes ikke yderligere her.
  2. Perioden fra 1985 – 1995 hvor der sker en stor vækst i naturbørnehaverne, som i perioden hovedsagligt består af små børnehaver drevet af ildsjæle. Perioden er præget af forsøgs- og udviklingsarbejder der ofte kun refererer til sig selv og egne erfaringer.
  3. Perioden fra 1995 til i dag hvor der har været et ret højt stabilt antal af naturbørnehaver og dagtilbud med særlig interesse for naturen. Perioden er præget af begyndende forskning om naturbørnehaver i specielt de nordiske lande og forøget fokus på moderne børns livsstil og naturtilknytning.

I perioden 1985 – 1995 blev der etableret mange naturbørnehaver. I 1991 fremgår det af rapport fra Skov & Naturstyrelsen, at der fandtes 66 skovbørnehaver og skovgrupper i Danmark (Grytter 1991). I rapporten registreres alle børnehaverne med navn, adresse, telefon og for de flestes vedkommende antal pladser. Det fremgår med enkelte undtagelser, at naturbørnehaver i Danmark i 1991 var små institutioner på mellem 10 og 25 børn. I 1993 var antallet vurderet til at være 3-4 gange højere af forsker fra Københavns universitet (Jensen 1999). Alle tallene er, ifølge rapporten fra Skov & Naturstyrelsen, forbundet med skøn og derfor med usikkerhed, bl.a. fordi naturbørnehavebegrebet ikke er klart defineret, og fordi der i Danmark er tradition for, at institutionerne er selvstændige autonome enheder, der selv vurderer, hvad de skal kaldes.

Den store udvikling i 90'erne kan opfattes som udviklet på baggrund af mange komplekse samspillende forhold, der meget kort kan beskrives som følger:

Perioden er præget af begejstring for naturen som udviklingsrum for børn og af mange farverige beskrivelser af de særlige muligheder i naturen. I perioden blev det fremhævet, at børn gennem frihed og plads, selvstændighed og uforstyrrethed udvikler sig optimalt i naturbørnehaverne, samt at formen vil få vidtrækkende betydning for børns viden om natur og fremtidige bevidsthed om miljøet. Der findes mange begejstrerede beretning om udviklingsarbejder fra perioden, erfaringerne bygger helt overvejende på enkeltinstitutioners egne erfaringer.

Naturbørnehaver i dag og i fremtiden

I perioden 1995 – 2012 skønnes antallet af naturbørnehaver af Skov og Naturstyrelsen til at være 500, og således er ca. 10 % af alle børnehaver i dag naturbørnehaver.

Der er en tendens til at dagtilbud bliver større, hvilket betyder et en del små selvstændige enheder lægges sammen til store enheder. Det kan måske betyde ændringer i antallet af naturbørnehaver i fremtiden. Mange af naturbørnehaverne var oprindelig små og ret selvstændige institutioner, som blev oprettetud ud fra pioner ånd, og begrundet i lyst til at ændre institutionslivet. Det blev strukturelt understøttet af et behov for flere børnehavepladser, der kunne opfylde pladsgarantien i 90'erne. I dag er der pladser til alle børnehavebørn, og de små enheder nedlægges og sammenlægges over hele landet. Naturen som legeplads er suppleret med naturen som læringsarena for små børns naturfaglige dannelse.

Ændringen af strukturen fra selvstændige enheder til ret store dagtilbud er ikke undersøgt systematisk i dag, med henblik på at følge udviklingen af naturbørnehaver i Danmark.

Naturbørnehaver er internationalt set et af Danmarks store bidrag til børnehavetænkningen. Mange internationale artikler viser, at disse børnehaver har inspireret pædagoger fra mange lande til at afprøve naturbørnehave koncepter i deres egne lande.

N.E-E.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Pædagogik

Sidst ajourført: 24/9 2013

Læst af: 32.028