 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Danmark for Folket
«Danmark for Folket» var navnet på en programudtalelse fra Socialdemokratiet, der blev vedtaget 23. maj 1934. Udtalelsen var forfattet af daværende statsminister Stauning selv, og blev efter korte forhandlinger i et underudvalg under programkomissionen vedtaget af partiets hovedbestyrelse. Udtalelsen afspejlede, at partiet ikke længere skulle være et klasseparti, men et folke-parti, og blev i den forstand normgivende for den videre politiske udvikling. Partiet ønskede altså at udvide sit vælgergrundlag ud over arbejderklassen - ind i mellemlagene og småborgerskabet. Perspektivet var at skaffe partiet over 50% af stemmerne, og det lykkedes faktisk at øge opbakningen fra 42,7% ved valget i 32 til 46,1% ved valget i 35, men ved valget i 39 faldt opbakningen atter - og er tendentielt fortsat nedad siden. 1935 valget skulle således blive partiets historisk bedste.
Det vigtigste punkt i udtalelsen var, at partiet slog fast, at det ville gå de parlamentariske reformers vej. Bekæmpelsen af den alvorlige økonomiske krise og massearbejdsløsheden optog i sagens natur også megen plads i udtalelsen, og samtidig opgav partiet sit tidligere krav om ensidig nedrustning i Europa.
Samme år som partiet udsendte udtalelsen, skrev Oskar Hansen sangen af samme navn, og 2 år senere fik partiet fremstillet en propagandafilm med samme titel.
Folkeparti-ideologien var allerede i 1933 blevet afprøvet op til valgkampen i Norge under parolerne «Hele folket i arbejde» og «By og land - hånd i hånd». Som i Danmark fik partiets nye ideologi betydelig effekt både ved valget i 1933 og i 35. Endnu større gennemslag fik ideologien dog i form af Folkhemmet i Sverige, hvor det lykkedes det svenske socialdemokrati at bevare sig på regeringsmagten i en næsten 50 årig periode. Det skyldes især afgørende forskelle mellem klassestrukturen i Sverige og de øvrige nordiske lande.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 53.680