 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Etnicitet
Etnicitet kommer af græsk, etnos, der betyder folk. Etnicitet kan sættes på begreb som både en baggrundsvariabel og en social kategori. I en mere sociologisk og juridisk tilgang vil man være optaget af etnicitet som baggrundsvariabel, dvs. som en fast størrelse. Som noget man er. Man kan f.eks. tale om forskellige etniske kategorier som etniske tyrkere, etniske danskere, etniske indere mm. Man taler om disse forskellige grupper som «nogle af samme slags». Gruppen af «samme slags» er blevet til igennem deres egne og andres oplevelse af gruppens «interne sammehed» - dvs. at gruppens medlemmer opfattes som indbyrdes ens - og «eksterne forskellighed» - dvs. at de adskiller sig i forhold til andre udenfor gruppen.
I en mere socialpsykologisk forståelse handler etnicitet om den betydning, mennesker tilskriver og oplever, at bestemte forskelle gør. Etnicitet er en social kategori, der opleves og gives betydning vha. forskellige sociale handlinger, forhold og tegn. På den måde er etnicitet ikke bare noget, man har eller er. Etnisk er noget man bliver, noget man gør og gøres til.
Sociale kategorier skabes i relationer mellem mennesker. Begrebet om etnicitet som social kategori udtrykker oplevelsen af forskelle mellem grupper af mennesker og oplevelsen af identitet og tilhør baseret på disse forskelle. I den forstand bliver etnicitet et orienteringsredskab, der bruges til at forstå og rubricere mennesker med. Orienteringsredskaber kan bruges til at in- og ekskludere sig selv og andre med. Her kan oplevelsen af etnicitet som «intern sammehed» og «ekstern forskellighed» blive til som resultat af den måde en gruppe italesættes og mødes på f.eks. i skolen og blandt dens aktører. Oplevelsen af at nogen er af samme etniske slags kan f.eks. bygge på et eller flere af følgende aspekter: Etnisk racialiserede kropstegn (f.eks. hudfarve, hårfarve, ansigtstræk etc. (se nedenfor)), sprog/modersmål (urdu, grønlandsk, swahili, fransk etc.), historie (f.eks. fælles erfaringer om undertrykkelse, migration, diaspora mm.), samfundsmæssig position (f.eks. minoritets- eller majoritetsstatus), religion, kultur, værdier, rettigheder (f.eks. statsborgerskab, stemmeret, ret til sociale ydelse, ret til uddannelse eller ret til modersmålsundervisning) samt en lang række mere lokale aspekter så som de tegn, der sættes ved brug af relationer (hvem er venner med hvem), væremåder (hvordan opfører man sig ), interesser, værdier og holdninger (f.eks. syn på børneopdragelse, køn, arbejde, religion, skolegang) og igennem materielle ting som f.eks. tøj og tilbehør (f.eks. kan hot pants, sari, kalot, kors osv. læses som og bruges til at markere forskelle i etnisk tilhør).
Etnicitet er en meget magtfuld kategori, der kan bruges som redskab til at opnå noget bestemt. Etnicitet bruges f.eks. ofte som argument i identitetspolitik, hvor man - gennem f.eks. diskussioner af, hvem der er de naturlige beboere i et område eller hvem der skal spredes i forhold til undervisningstilbud - forsøger at tilkæmpe sig bestemte privilegier, rettigheder og territorier.
I en nordisk sammenhæng er begrebet etnicitet ofte blevet brugt til at tale om de Andre. De der anses for ikke at være de samme som det nationale flertal. Dvs. at etnicitet traditionelt har været forbundet med tænkningen om de etniske minoriteter, der bor i Norden - f.eks. det tyske mindretal i Sønderjylland, Samerne i Nordsverige, den oprindelige befolkning på Grønland og de immigranter, der igennem de sidste 30-40 år er kommet til Norden fra Mellemøsten, Asien og Afrika som flygtninge, arbejdsmigranter eller familiesammenførte, samt deres børn og børnebørn. I takt med globaliseringen og den øgede diversitet i de nordisk befolkninger er der de seneste 15-20 år sket en forskydning i det videnskabelige etnicitetsbegreb på i hvert fald tre måder.
For det første er etnicitet i dag også et anliggende for majoritetsgruppen, f.eks. de etnisk danske. Danskhed er således én etnicitet blandt flere, og dermed ikke en neutral eller given størrelse, men derimod en størrelse, der har betydning for hvem man kan være, og hvad man har adgang til. Det nye fokus på majoriteten som etnisk betyder en yderligere opmærksomhed på, hvad det så vil sige at blive opfattet som dansk, men også at de mere usynlige privilegier, der knytter sig til det etnisk danske, er kommet på dagsordenen. Ligesom der stilles spørgsmål ved selvfølgeligheden af disse usynlige privilegier.
For det andet er der i dag fornyet opmærksomhed på forbindelser mellem på den ene side de etnisk racialiserede kropstegn, og på den anden side oplevelsen af forskelle mellem grupper af mennesker og oplevelsen af identitet og tilhør baseret på samme. Kropsoverfladen har vist sig at spille en vigtig rolle i menneskers orienteringsmønstre i takt med globalisering, stigende migration og urbanisering. De etnisk racialiserede kropstegn læses og betydningssættes af ens medmennesker, og det giver særlige betingelser for at indgå i relationer med andre. De kan give oplevelser af at blive af-individualiseret og i stedet blive betragtet som repræsentant for stereotype fortællinger om, hvordan mennesker med en bestemt etnicitet er.
For det tredje tænkes etnicitetsbegrebet i videnskaberne ikke længere så entydigt, men langt mere flydende og fleksibelt. Med udgangspunkt i især efterkommere af arbejdsmigranter og flygtninge, men også majoritetsmedlemmer, er det blevet tydeligt, at sociale kategorier ikke er konstante variable, men derimod konstruktioner, hvis indhold og betydning principielt er flydende. Der tales i dag om f.eks. «bindestregs-danskere», «hybride identiteter», «kreolisering» og «etnicitetscrossing». Det er begreber, der alle bryder med tanken om stabilitet og intern entydighed, og som i stedet fokuserer på sammensatte, flertydige og modsætningsfyldte former for identitet og tilhør. Også et begreb som intersektionalitet - en skandinavisk oversættelse af: «intersectionality» er ved at vinde indpas i undersøgelser af, hvordan etnicitet spiller sammen med og filtrer sig ind i («intersect with») i betydningen af andre sociale kategorier som f.eks. køn og alder.
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Sidst ajourført: 24/1 2005
Læst af: 42.045