 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Batasuna
Batasuna, Baskisk venstrefløjsorganisation (2001-). Batasuna betyder på baskisk enhed og blev dannet efter enhedsproces på den selvstændighedsorienterede venstrefløj (Izquierda Aberzale). Batasuna blev dannet efter en intens debat i 200 lokale forsamlinger omkring 5 principielle resolutioner og blev formel dannet 23. juni 2001 på en national kongres i Iruñea (Pamplona). 7000 aktivister havde deltaget i processen og for første gang i nyere tid havde man dannet en organisation, som var repræsenteret i alle 7 baskiske provinser i både i denne franske og spanske del af Baskerlandet.
Nærmest samtidigt blev Herri Batasuna som annonceret nedlagt og deres medlemmer opfordret til at indgå i den nye organisation. De folkevalgte som var indvalgt som en del af valgblokken Euskal Herritarrok (EH) blev opfordret til at indgå, men EH blev ikke som sådan nedlagt, da det kun var en platform dannet op til valget i 1998. EH’s omkring 900 medlemmer af det Baskiske parlament, Provinsparlamenter og byråd optrådte for det meste på vegne af Batasuna.
Batasuna cementerede den ændring i strategi, som havde fundet sted i Herri Batasuna gennem den sidste del af 90’erne. Man gik fra en strategi hvor hovedkravet var at Spanien og Frankrig skulle gå i forhandling med nationalistbevægelsen og sætte gang i en fredsproces med inspiration fra Nordirland. Efter Lizarra-erklæringen havde man i stedet satset på en opbygningsstrategi. Gennem forskellige initiativer ville man tage skridt mod et selvstændigt baskerland fra neden. Flagskibet i denne strategi var Udalbiltza, som var en forsamling byrødder fra alle dele af baskerlandet, som satte gang i at opbygge selvstændige baskiske institutioner på tværs af det opdelte Baskerland. I starten var alle de baskiskorienterede partiers byrødder med i Udalbiltza, men det kom til et brud, fordi der var uenighed om hvor meget Udalbiltza skulle arbejde frem mod selvstændighed. I 2001 brød ETA sin våbenhvile organisationen mente, at det baskiske regeringsparti, PNV ikke overholdt sit løfte om at arbejde for baskisk selvstændighed. Herefter trak PNV og EA deres folk ud af Udalbiltza, og der var herefter officielt to Udalbiltza’er. Et ledet af PNV og EA og et ledet af Batasuna.
Kort efter dannelsen i marts 2003, blev Batasuna forbudt af højesteret i Spanien, efter at den spanske stat havde vedtaget en «lov om partier» som var skræddersyet til at kunne forbyde Batasuna. Indtil da havde havde de spanske domstole kun forbudt bevægelser og aviser på baggrund af beskyldninger om at være en del af ETA. Batasuna blev forbudt ifølge den nye lov, fordi de ikke ville tage afstand fra ETA's væbnede aktioner. Batasuna har i forbindelse med ETAs aktioner beklaget dem og samtidigt fastholdt at en politisk løsning var nødvendig. Fordi de krævede en politisk løsning med forhandlinger, ville de dog ikke samtidigt fordømme ETA.
Loven om partier betød samtidigt at der ikke måtte dannes et parti med samme grundlag eller hvor nogle af de samme kandidater optrådte. Dermed blev de omkring 10% i Baskerlandet som støttede Batasuna frataget deres stemmeret. De valgte parlamentarikere og byrødder kunne herefter kun optræde som enkeltpersoner og partiets midler og kontorer blev konfiskeret. Ved lokalvalgene i maj 2003 forsøgte den baskiske venstrefløj opstille under et nyt navn: AuB - Autodeterminaziorako Bilgunea. Disse opstillinger blev underkendt i stort set alle kommuner - selv steder, hvor man med 40 % eller flere af stemmerne var største parti. AuB opfodrede på den baggrund til at stemme på dem med stemmesedler de selv havde produceret. På den baggrund fik Aub 10% af stemmerne – dog registreret som ugyldige.
I det baskiske parlament i Gasteiz, havde man fortsat valgte parlamentarikere – oprindeligt valgt for Euskal Herritarok. Ved valget til det spanske parlament i marts 2004 forsøgte Batasuna at få de andre baskisk orienterede partier til at lave en fælles opstilling. Udspillet vandt dog ikke opbakning og derfor endte Batasuna med at opfodre til at stemme med en alternativ stemmeseddel – for selvstændighed. Til trods for at valget var afgørende for hvilken regering Spanien ville få, valgte 10 % at følge opfordringen.
Batasuna valgte efter illegaliseringen i 2003 at fortsætte som organisation. Blot kunne man nu ikke holde møder offentligt, indkalde demonstration eller udgive tryksager. Batasuna et dog ikke forbudt i Frankrig, så her har Batasuna fortsat kontorer.
Sidst ajourført: 12/5 2004
Læst af: 24.489