Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Mónus, Illés

Illés Mónus (1896-1944), ungarsk publicist og socialdemokratisk politiker. Mónus fødtes den 8. marts 1896 in Balta i Rusland. Hans familie flygtede fra de konstante anti-semitiske progromer til Ungarn, hvor familien slog sig ned i den bydel af Budapest, der var centrum for læder- og skofabrikker. Mónus blev skomagerlærling, og allerede som ung fandt han sin vej ind i det godt organiserede fagforbund. Han var en belæst autodidakt og blev i 1908 redaktør af fagbladet og bidrog med mange artikler til bladet.

I 1911 blev Mónus ansat på dagbladet Népszava, Socialdemokratiets hovedorgan, forlag og boghandel. Mónus kom dog først til at spille en mere fremtrædende rolle i det socialdemokratiske parti (MSzDP) efter 1919. Efter at de højreradikale borgerlige havde sejret i borgerkrigen, måtte den største del af de gamle ledere flygte; de der blev tilbage blev enten fængslet eller myrdet under den Hvide Terror. Da MSzDP efter parlamentsvalget i 1922 atter kunne organisere sin parlamentsgruppe, blev Mónus gruppens sekretær (han var ikke selv medlem af parlamentet). Her viste han sine fremragende egenskaber som organisator og politisk strateg.

I 1928 blev han hovedbestyrelsesmedlem af MSzDP, og var fra 1933 til 1938 (indtil vedtagelsen af de første anti-semitiske love) partiets generalsekretær. Fra 1934 til 1938 var han også hovedredaktør af partiets teoretiske tidsskrift Szocializmus. Han omorganiserede redaktionen, fik Zoltan Rónai til at overtage områderne verdenspolitik og international arbejderbevægelse, mens han selv hovedsagelig skrev om inden- og udenrigspolitik. Disse artikler gjorde indtryk i samtiden pga. deres analytiske kvalitet; han behandlede således bl.a. de østrigske arbejderes nederlag, den franske og spanske folkefront og den fascistiske fare. I disse analyser stod han under indflydelse af den ledende østrigske politiker og teoretiker Otto Bauer.

I 1936 blev han sideløbende chefredaktør af dagbladet Népszava. En post han kunne fortsætte på til 1939. I denne tid åbnede han bladet for mange intellektuelle, politikere og videnskabsmænd. De skrev i første omgang mod den fascistiske trussel og senere specielt om faren fra Hitler-Tyskland. Mónus satsede meget på oplysningsarbejde og influerede allerede her den næste generation af fremtrædende socialdemokrater. Han deltog i oplysningsarbejdet bl.a. ved at oversætte forskellige bøger; han organiserede ligeledes en ny udgave af udvalgte skrifter af Marx og Engels - udgaven udkom dog først efter hans død.

Efter 2. verdenskrigs udbrud blev han tvunget til at trække sig tilbage og koncentrerede sig om at forberede tiden efter krigen. Efter at de tyske nazister overtog magten i Ungarn (marts 1944) måtte han gå under jorden. Kort efter at de ungarske fascister med nazistisk hjælp overtog magten blev han arresteret og omgående henrettet (7. november 1944). Dermed mistede MSzDP sin mest fremtrædende leder i en kritisk periode og kom sig ikke umiddelbart over tabet. Nogle hævdede i samtiden, at partiet ikke ville kunne rejse sig igen uden ham.

Ja.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 29/7 2003

Læst af: 30.206