Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

De unges Idræt (DUI) - Leg og Virke

De unges Idræt (DUI) - Leg og Virke (1905-), den danske arbejderbevægelses børnebevægelse. DUI blev oprettet i 1905 af tjeneren Louis Florin og forfatteren A.C.Meyer som en bevægelse tilknyttet Socialdemokratiet. Formålet var at forberede arbejderbørn til senere at gå ind i Socialdemokratiet. DUI lagde afstand til de militaristiske former andre børnebevægelser dyrkede - Florin kom selv fra FDF - og agiterede i stedet for broderskab mellem folkene. Aldersgrænsen var 8-16 år, hvorefter det var meningen af de ældste - «Rødfalkene» - skulle fortsætte over i DSU.

Foruden lejrliv og møder deltog DUI også i internationale børneudvekslinger. Som politisk børneorganisation indtager DUI en særstilling i Danmark. Også selvom tilknytningen til Socialdemokratiet - bortset fra årene 1931-37 - i realiteten var ret løs. Organisationen betoner i dag sit tilknytningsforhold til den samlede arbejderbevægelse og har ca. 14.000 medlemmer - både børn og voksne.

I 1968 føjede den «Leg og Virke» til sit navn, og fra at være et uniformeret børnekorps mest baseret på fritidsaktiviteter har den udviklet sig til en demokratisk familieorganisation med mange forskellige aktiviteter indenfor fritidsbeskæftigelsen af børn og unge. Foruden medlemsarrangementer har den en såkaldt «åben virksomhed» - interessegrupper mm. - hvori alle kan deltage.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 27.558