Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Kádár, Janos

Janos Kádár
Janos Kádár

Janos Kádár (1912-), ungarsk kommunistisk politiker. Kádár fødtes i et arbejdermiljø og blev uddannet som finmekaniker. I 1932 blev han formand for den forbudte kommunistiske ungdomsorganisation, og afsonede i de følgende år flere fængselsstraffe for sin illegale politiske virksomhed. Fra 1941 var han blandt organisatorerne af den ungarske modstandsbevægelse - bl.a. som leder af den illegale partipresse. Efter krigsafslutningen blev han valgt ind i kommunistpartiets centralkomite og politbureau, og han var i en periode desuden partiets vicegeneralsekretær. Under opgøret med «reformisterne» efter Sovjetunionens brud med Jugoslavien var han i 1948-50 indenrigsminister, men blev i 1951 selv frataget alle sine poster, anklaget for titoisme og fængslet. Han blev løsladt igen i 1954 og rehabiliteret efter den 20. partikongres i Sovjetunionens kommunistparti i 1956, hvor Stalins forbrydelser blev afsløret. Han blev nu atter indvalgt i partiets politbureau.

Under den første fase af Ungarnopstanden i oktober 1956 støttede han Imre Nagy, valgtes som partiets førstesekretær og var medlem af revolutionsregeringen. Men han sprang fra og dannede - støttet af Sovjet - den 4. november en mod-regering. Efter at opstanden var nedkæmpet, reorganiserede han partiet, der fik navneforandring til det Ungarske Socialistiske Arbejderparti. Efter udrensningerne slog han ret hurtigt ind på en moderat kurs efter devisen «de der ikke er mod os, er for os». Samtidig fik han gennemført en række økonomiske reformer, der efterhånden bragte Ungarn frem blandt de mest udviklede lande i Østeuropa.

Efter Khrustsjov fald i Sovjetunionen i 1964 syntes Kádárs position en overgang at være truet, men han overvandt krisen. I 1956-58 og 1961-65 var han desuden Ungarns ministerpræsident.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 24.706