 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Arbejderidræt
Arbejderidræt, idrætsarbejde knyttet til arbejderbevægelsen. Fik fra starten af det 20. århundrede betydelig udbredelse, men er fra midten af århundredet atter aftaget. (Se også: Arbejderkultur, Arbejderkultur i Danmark).
Da det nationale og internationale idrætsliv i starten af det 20. århundrede fik tiltagende udbredelse, blev det af arbejderbevægelsen gennemgående betragtet med mistillid. De fleste idrætsgrene var dyre for deres udøvere, og idrætten kom derved til at stå som en yderligere understregning af klassesamfundet. Med arbejderklassens stadig stærkere samfundsmæssige og politiske stilling samt den tiltagende fritid blev det imidlertid klart, at idrætten også havde en funktion i arbejderklassen. For at fastholde det politiske islæt oprettede arbejderbevægelsen derfor særlige arbejderidrætsforeninger og internationale sammenslutninger af disse.
I Tyskland blev de første foreninger dannede i 1890'erne efter ophævelsen af socialistlovene. De samledes i 1912 i en centralorganisation, i 1918 dannedes Socialistiske arbejderes Sportsinternationale og året efter dannedes Røde Sportsinternationale - med hovedsæde i Moskva. Selv om der i mellemkrigstiden blev gennemført flere arbejderolympiader - såkaldte «Spartakiader» - så døde interessen for organisationerne efterhånden ud. I 1946 genoprettedes Røde Sportsinternationale, der imidlertid aldrig fik større betydning.
De første danske foreninger daterer sig til slutningen af 1880'erne. En del var tilknyttet de enkelte fag, mens andre var åbne for alle. Det var atletik, fodbold og cykling, der var de foretrukne sportsgrene. De fleste foreninger havde hjemsted i København, men enkelte som Arbejdernes Idrætsklub (AIK, 1895) fik søsterklubber i en række provinsbyer: bl.a. Næstved og Århus.
I 1929 blev Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) stiftet. Da forslaget nogle år tidligere var blevet fremsat var det stødt på modstand i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Holdningen var der, at arbejderne i stedet burde gøre deres indlydelse gældende i de eksisterende organisationer. Selv om det ikke havde været tilsigtet, kom DAI i en årrække til at stå i et skarpt modsætningsforhold til Dansk Idrætsforbund (DIF), men i 1943 blev DAI optaget som specialforbund under DIF.
DAI eksisterer fortsat, og der eksisterer enkelte andre arbejderidrætsorganisationer, som boldklubben Røde Stjerne, men ellers har arbejderidrætten gennem sidste halvdel af det 20. århundrede i høj grad været præget af integration med resten af den folkelige idræt. Dette må ses som parallel til ophævelsen af skellene mellem Arbejderkulturen og andre kulturer i det borgerlige samfund. Til gengæld er fodbolden der var en af kernegrenene i arbejderidrætten gået hen og er blevet den mest populære idrætsgren. Ikke blot i Danmark, men i det meste af verden. En udvikling der samtidig har været præget af en voldsom kommercialisering.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 22.285