 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Arbejderhøjskole
I takt med arbejderbevægelsens politiske og faglige organisering i slutning af det 19. århundrede udviklede der sig efterhånden en erkendelse af, at arbejderbevægelsen selv måtte påtage sig det oplysningsarbejde overfor arbejderklassen, som velmenende borgerlige i nogle årtier på filantropisk vis havde været drivkraften bag. I Norden var Sverige foregangsland, idet Brunnsvik Folkhögskola blev åbnet i 1906. I 1910 åbnedes Esbjerg Arbejderhøjskole, og i 1929 købte arbejderbevægelsen Roskilde Højskole, som blev gjort til arbejderhøjskole.
Foruden det generelt folkeoplysende havde skolerne til formål at undervise i socialismens metoder og mål, samt at uddanne sine elever til tillidsposter i parti (Socialdemokratiet) og fagbevægelse.
I 1958 købte LO Højstrupgård ved Helsingør, hvortil det var meningen af flytte Roskilde Højskole. Men da der var stærk interesse for at bevare denne, besluttede LO i stedet at starte en helt ny højskole med særlig tilknytning til LO. I 1961 oprettedes den selvejende institution, LO-Skolen, Helsingør Højskole. Den blev nyopført og indviet i 1969, og havde specielt til formål at imødekommende det stigende behov for tillidsmandsuddannelse.
Arbejderoplysningen blev ikke alene overladt til arbejderhøjskolerne. I 1923 oprettedes AOF, arbejderbevægelsen oprettede egne forlag, og de enkelte fagforbund oprettede ligeledes egne kursuscentre, der kunne varetage egne behov for kortere uddannelsesforløb for tillidsfolk og medlemmer.
Internationalt
I England grundlagde bevægelsen i 1899 arbejderhøjskolen Ruskin College i Oxford. Fagforeninger og arbejderorganisationer betalte for eleverne, der gennemgik 1- og 2-årige kursusforløb. Overvejende med et historisk eller socialøkonomisk indhold. Ruskin College blev hurtigt fulgt af lignende arbejderhøjskoler andre steder i England.
Efter 1. Verdenskrig var universitetet i Frankfurt am Main i Tyskland kommet i økonomiske vanskeligheder. Det blev i 1920 reddet af staten, på betingelse af, at der blev indrettet en arbejderhøjskole, hvilket der i flere år havde været planer om. Skolen blev kaldt Akademie der Arbeit, og virkede efter nogenlunde de samme retningslinier som i andre lande, men også med en betoning af mødet mellem videnskab og arbejderklasse. Ligeledes i 1920 oprettedes en arbejderhøjskole på slottet Tinz ved Gera i Thüringen. Den havde lighedstræk med de danske højskoler, idet den havde folkehøjskolepræg. Den socialistiske regering i delstaten Reuss henvendte sig til den danske regering i sagen, og bl.a. redaktør J.P.Sundbo blev sendt derned som rådgiver. Senere i 1920'erne besøgte flere andre unge danskere højskolen - bl.a. H.C. Hansen.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 22.957