 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kautsky, Louise
Louise Kautsky (1860-1950), østrigsk socialist. Født Ludowika Josefa Strasser, datter af en østrigsk officer, der døde, før hun blev 20 år gammel. Hun måtte derfor tidligt tage arbejde som barnepige. Det er uklart, hvordan hun kom i kontakt med socialistiske kredse; imidlertid hævdede hun i en erindringsartikel fra 1937, at hun tidligt fornemmede social ulighed og derfor interesserede sig for en løsning af sociale modsætninger. Hun mødte i 1882 den unge socialistiske teoretiker Karl Kautsky i Wien, og i 1883 giftede de sig. (Louise Kautsky forveksles ofte med Karl Kautskys anden kone, Luise Kautsky). I 1885 flyttede parret til London, og der mødte hun Friedrich Engels, som åbenbart satte pris på den attraktive og muntre wienerinde.
I 1888/89 blev hun og Karl Kautsky skilt; under skilsmissen fik hun en uddannelse til jordemoder til trods for politiets indsigelser. I denne tid kom hun i kontakt med det østrigske socialdemokratis partiformand Victor Adler og dennes hustru Emma; i øvrigt foreligger der ikke noget om nogen socialistisk aktivitet fra hendes side. Dog blev hun åbenbart overvåget af politiet.
I november 1890 døde Engels' husholderske, Helena Demuth, og Engels henvendte sig til Louise Kautsky og bad hende om at overtage dennes arbejde og samtidig virke som hans sekretær. Louise Kautsky slog til og opfyldte sine opgaver til Engels' store tilfredshed. Ved siden af arbejdet for Engels begyndte hun selv at blive aktiv i arbejderbevægelsen, og som Engels' sekretær havde hun åbenbart let adgang til fremtrædende socialistiske ledere, især Adler og den tyske partiformand August Bebel. Hun havde dog åbenbart et stridbart gemyt og kom således i konflikt med bl.a. Eleanor Marx (Marx' yngste datter), Eduard Bernstein og dennes kone Regina og veteranen fra revolutionen 1848/49 Wilhelm Liebknecht, som i 1890 var en af de internationalt mest kendte socialdemokrater.
I årene fra 1891 til 1896 skrev hun en lang række artikler til det østrigske partiorgan Arbeiterzeitung, til 14-dages-bladet Arbeiterinnenzeitung og til andre socialdemokratiske tidsskrifter i Østrig. Det var om centrale emner i diskussionerne i den samtidige kvindelige arbejderbevægelse, f.eks. om fabrikstilsyn, kvindelige fabriksinspektører, forholdet til borgerlige feminister og de krav arbejderkvinderne måtte stille osv. Artiklerne i Arbeiterzeitung var oftest korrespondancer fra England og omhandlede især engelske forhold, men også disse havde ofte en umiskendelig personlig note. I 1891 var hun delegeret til den Internationale socialistiske kongres i Bruxelle. I 1893 var hun rapportør for udvalget om beskyttelsesforanstaltninger for kvindelige arbejdere på den Internationale socialistiske kongres i Zürich og medlem af kongressens formandskab.
Et års tid efter Engels' død i 1895 kom det til uoverensstemmelser med Victor Adler, og da hun i forvejen var i konflikt med adskillige andre af samtidens fremtrædende socialdemokrater gled hun formodentlig derfor – næppe helt frivilligt – ud af arbejderbevægelsen. Bebel opretholdt dog kontakten med hende. Deres korrespondance og den med Victor Adler er ikke bevaret; denne ville (ved siden af hendes forfatterskab) have været en væsentlig kilde til hendes position i den samtidige arbejderbevægelse.
Louise Kautsky giftede sig i februar 1894 med Engels' læge, Ludwig Freyberger fra Wien, og fik to børn med ham (1894 og 1896). Freyberger døde sandsynligvis engang i 1930'erne. Sønnen var efter sigende militærnægter under 1. verdenskrig og døde som følge af opholdet i en arbejdslejr. Datteren levede sammen med moderen indtil dennes død.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 25/10 2010
Læst af: 21.895