Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Oslo aftalen om provisorisk palæstinensisk selvstyre
Principerklæring om foranstaltninger til provisorisk selvstyre
Regeringen i staten Israel og den palæstinensiske delegation til Mellemøst-f redsprocessen, som repræsenterer det palæstinensiske folk, er enige om, at det er på tide at gøre ende på årtiers konfrontation og konflikt, gensidigt at anerkende hinandens legitime og politiske rettigheder og tilstræbe at leve i fredelig sameksistens og i gensidig respekt og sikkerhed og at opnå en retfærdig, varig og altomfattende fred og historisk forsoning gennem den aftalte politiske proces. Følgelig er de to parter enige om følgende principper:
Artikel I: Forhandlingernes mål.
Målet for de israelsk-palæstinensiske forhandlinger under den igangværende fredsproces er blandt andet at etablere en myndighed for et provisorisk selvstyre, et valgt råd for det palæstinensiske folk på Vestbredden og Gazastriben for en overgangsperiode, der ikke må strække sig ud over fem år, og som skal føre til en permanent ordning baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338.
Det ligger klart, at de provisoriske foranstaltninger er en integreret del af hele fredsprocessen, og at forhandlingerne om den permanente ordning skal føre frem til virkeliggørelsen af Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338.
Artikel II: Rammerne for overgangsperioden.
I denne principerklæring er rammeaftalen for overgangsperioden fremført.
Artikel III: Valg.
- For at det palæstinensiske folk på Vestbredden og i Gazastriben skal kunne styre sig selv efter demokratiske principper skal der holdes direkte, frie og almenpolitiske valg til Rådet under kontrol efter aftale og under internationalt tilsyn, samtidig med at det palæstinensiske politi er ansvarligt for ro og orden.
- Der skal sluttes aftale om nøjagtig fremgangsmåde og vilkår for valgene i overensstemmelse med det vedhæftede tillæg med henblik på at valgene skal afholdes ikke senere end ni måneder efter at denne principerklæring er trådt i kraft.
- Disse valg skal markere et vigtigt provisorisk forberedende skridt henimod realiserngen af det palæstinensiske folks legitime rettigheder og deres retmæssige krav.
Artikel IV: Jurisdiktion.
Rådets jurisdiktion skal dække Vestbreddens og Gazastribens områder med undtagelse af de spørgsmål, der skal forhandles vedrørende den permanente ordning. De to parter betragter Vestbredden og Garzstriben som en samlet territorial enhed. og dens integritet skal bevares i overgangsperioden.
Artikel V: Overgangsperioden og forhandlingerne om permanent ordning.
- Den femårige overgangsperiode begynder, når tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jeriko området finder sted.
- Forhandlinger mellem Israels regering og repræsentationen for det palæstinensiske folk om permanent ordning begynder snarest muligt, men ikke senere end begyndelsen af overgangsperiodens tredje år.
- Det ligger klart, at sådanne forhandlinger skal omfatte tilbagestående spørgsmål, derunder: Jerusalem, flygtninge, bosættelser, sikkerhedsforanstaltninger, grænser, forbindelser til og samarbejde med nabolande og andre spørgsmål af fælles interesse.
- De to parter er enige om, at resultatet af forhandlingerne om den permanente ordning ikke må præjudiceres eller være forudfattet af aftaler, der sluttes vedrørende overgangsperioden.
Artikel VI: Provisorisk overførsel af magt og ansvar.
- Når denne principerklæring træder i kraft og tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jerikoområdet finder sted, begynder overførslen af myndighed fra israelsk militærstyre med dets civiladministration til de autoriserede palæstinensere med henblik på denne opgave, sådan som det her beskrives i detaljer. Overførslen af myndighed er af forberedende natur, indtil Rådet er etableret.
Med henblik på at fremme økonomisk udvikling på vestbredden og i Gazaområdet
- skal, umiddelbart efter principerklæringen er sat i kraft og tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jerikoområdet har fundet sted, myndigheden overføres til palæstinenserne på følgende områder: uddannelse og kultur, sundhed, socialforsorg, direkte skat, turisme. Fra palæstinensisk side vil man begynde opbygningen af en paiæstinensisk politistyrke efter aftale. Indtil Rådet er trådt i funktion, kan de to parter efter aftale forhandle sig frem til yderligere overførsel af magt og ansvar.
Artikel VII: Midlertidig overenskomst.
- De israelske og palæstinensiske delegationer skal forhandle sig frem til en overenskomst for overgangsperioden.
- Overgangsoverenskomsten skal blandt andre ting specificere Rådets struktur, tallet på dets medlemmer og overførslen af magt og ansvar fra det israelske militærstyre og dets civiladministration til Rådet. Den midlertidige overenskomst skal også specificere Rådets udøvende og lovgivende myndighed i overensstemmelse med artikel IX nedenfor, samt de uafhængige palæstinensiske retsinstanser.
- Den midlertidige overenskomst skal medindbefatte foranstaltninger, der skal sættes i værk, når Rådet er trådt i funktion, med henblik på overtagelsen af al magt og ansvar, som i overensstemmelse med artikel VI ovenfor tidligere er blevet overført.
- For at sætte Rådet i stand til at fremme økonomisk vækst skal Rådet, når det træder i funktion, blandt andre ting etablere myndigheder for palæstinensisk el-forsyning, for Gaza havn, oprette en palæstinensisk udviklingsbank, en komite til fremme af palæstinensisk eksport, en palæstinensisk miljømyndighed og en myndighed for palæstinensisk vand-administration, samt iøvrigt en hvilken som helst anden myndighed, man bliver enig om i overensstemmelse med den midlertidige overenskomst, som skal specificere deres magt og ansvar.
- Når Rådet er trådt i funktion, skal civiladministrationen opløses og det israelske militærstyre trækkes tilbage.
Artikel VIII: Offentlig orden og sikkerhed.
For at garantere offentlig orden og sikkerhed indadtil for palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben skal Rådet oprette en stærk politistyrke, mens Israel fortsat skal bære ansvaret for forsvaret mod trusler udefra såvel som ansvaret for altomfattende sikkerhed for israelere med henblik på at vogte deres sikkerhed indadtil og den offentlige orden.
Artikel IX: Love og militærordrer.
- Rådet får myndighed til at lovgive i overensstemmelse med den midlertidige overenskomst inden for alle myndighedsområder, der er overført til det.
- Begge parter skal i fællesskab gennemgå de love og militærordrer, der i øjeblikket er i kraft i resterende områder
Artikel X: Fælles israelsk-palæstinensisk forbindelseskomite.
Med henblik på at sørge for en gnidningsløs gennemførelse af denne principerklæring og af alle kommende aftaler for overgangsperioden, skal der, når principerklæringen er blevet sat i kraft, nedsættes en fælles israelsk-palæstinensisk forbindelseskomite, som skal tage sig af spørgsmål, der kræver koordinering, andre spørgsmål af fælles interesse samt uenigheder.
Artikel XI: Israelsk-palæstinensisk samarbejde på det økonomiske område.
Med anerkendelse af den gensidige fordel ved samarbejde om at fremme udviklingen af Vestbredden, Gazastriben og Israel skal der, når denne principerklæring træder i kraft, nedsættes en israelsk-palæstinensisk økonomi-samarbejdskomite med henblik på i en samarbejdsånd at udvikle og virkeliggøre de projekter, der fremgår af tillæggene III og IV.
Artikel XII: Forbindelse til og samarbejde med Jordan og Egypten.
De to parter skal indbyde regeringerne i Jordan og Egypten til at deltage i skabelsen af videregående forbindelses- og samarbejdsforanstaltninger mellem Israels regering og den palæstinensiske repræsentation på den ene side og Jordans og Egyptens regeringer på den anden side i den hensigt at fremme samarbejdet mellem dem. Disse foranstaltninger skal indbefatte oprettelsen af en permanent komite, som i enighed skal træffe afgørelse om mulighederne for, at mennesker, der i 1967 blev bortflyttet fra Vestbredden og Gazastriben, kan vende tilbage, og i forbindelse dermed sørge for nødvendige forholdsregler til at forhindre sammenbrud og forvirring. Komiteen skal også beskæftige sig med andre spørgsmål af fælles interesse.
Artikel XIII. Omstationering af israelske styrker.
- Efter at denne principerklæring er trådt i kraft og ikke senere end umiddelbart før valgene til Rådet skal finde sted, skal der ske en omstationering af israelske militærstyrker på Vestbredden og i Gazastriben i forbindelse med tilbagetrækningen af israelske styrker i overensstemmelse med artikel XIV.
- Ved omstationeringen af militærstyrkerne skal Israel lade sig lede af det princip, at de militære styrker skal stationeres uden for beboede områder.
- Yderligere omstationeringer skal gradvis finde sted sammenfaldende med, at det palæstinensiske politi overtager ansvaret for offentlig orden og sikkerhed indadtil ifølge artikel VIII ovenfor.
Artikel XIV. Israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben og Jerikoområdet.
Israel skal trække sig tilbage fra Gazastriben og Jerikoområdet, sådan som det detaljeret bestemmes i protokollatet, Tillæg II.
Artikel XV: Løsning af uenigheder.
- Uenigheder, der måtte opstå ved anvendelsen eller fortolkningen af denne principerklæring eller ud fra kommende aftaler vedrørende overgangsperioden, skal løses gennem forhandlinger i den fælles forbindelseskomite, som skal oprettes ifølge artikel ovenfor.
- Uenigheder, der ikke kan løses gennem forhandlinger, skal løses gennem en forligsinstitution, som parterne enes om.
- Parterne kan aftale at henskyde uenigheder vedrørende overgangsperioden til en voldgift, hvis de ikke kan løses ved forlig. Forudsat enighed mellem begge parter skal de nedsæette en voldgiftskomite.
Artikel XVI: Israelsk-palæstinensisk samarbejde om regionale programmer.
Begge parter betragter de multilaterale arbejdsgrupper som et egnet middel til at fremme en 'Marshall-plan', de regionale programmer og andre programmer, deriblandt specielle programmer for Vestbredden og Gazastriben, sådan som det er tilkendegivet i protokollatet, Tillæg IV.
Artikel XVII: Forskellige forholdsregler.
- Denne principerklæring skal træde i kraft en måned efter, at den er underskrevet.
- Alle protokollater, der er føjet til denne principerklæring, og aftalte notater, der henhører dertil, skal betragtes som integreret del af den.
Givet i Washington D.C. 13. september 1993. (Underskrifter for den israelske regering og for palæstinenserne og bevidnet af underskrifter fra USA og Den russiske Forbundsstat)
Tillæg
Tillæg til principerklæringen om foranstaltninger til palæstinensisk provisorisk selvstyre i de besatte områder.
Tillæg I: Protokollat om fremgangsmåde og vilkår ved valg.
- Palæstinensere fra Jerusalem, som er bosiddende dér, skal have ret til at deltage i valghandlingen efter aftale mellem de to parter.
- Yderligere skal aftalen om valg blandt andre ting dække følgende spørgsmål: a) valgsystemet; b) fremgangsmåden ved den nævnte kontrol og det internationale tilsyn og sammensætningen af dets medlemmer; c) regler og ordninger for valgkampagne, derunder aftalte foranstaltninger for organisering af massemedier og muligheden for bevilling til en radio- og TV-station.
- Den fremtidige ordning for de bortflyttede palæstinensere, der 4. juni 1967 var registrerede borgere, må ikke præjudiceres af, at de af praktiske grunde ikke er i stand til at deltage i valghandlingen.
Tillæg II: Protokollat om tilbagetrækning af israelske styrker fra Gazastriben og Jerikoområdet.
- Inden for to måneder fra datoen for denne principerklærings ikrafttræden skal de to parter indgå og underskrive en aftale om tilbagetrækning af israelske militærstyrker fra Gazastriben og Jerikoområdet. Denne aftale skal omfatte vidtgående forholdsregler, der skal iværksættes i Gazastriben og Jerikoområdet som følge af den israelske tilbagetrækning.
- Israel skal gennemføre en fremskyndet og programmeret tilbagetrækning af israelske militærstyrker fra Gazastriben og Jerikoområdet, som skal tage sin begyndelse umiddelbart efter underskrivelsen af aftalen om Gazastriben og Jerikoområdet, og som skal være tilendebragt inden for en periode, der ikke strækker sig ud over fire måneder efter underskrivelsen af aftalen.
- Den ovenfor nævnte aftale skal blandt andre ting omfatte:
a) foranstaltninger til en gnidningsløs og fredelig overførsel af myndighed fra det israelske militærstyre og dets civiladministration til den palæstinensiske repræsentation; b) den palæstinensiske myndigheds struktur, magt og ansvar i disse områder, hvorfra undtages: sikkerhed udadtil, bosættelser, israelere, forbindelser med udlandet, samt andre forhold som der er gensidig enighed om; c) foranstaltninger til varetagelse af sikkerhed indadtil og offentlig ro og orden, som er pålagt det palæstinensiske politi, der skal bestå af politiofficerer, rekrutteret lokalt, men også udefra forudsat at de er i besiddelse af jordansk pas eller palæstinensiske dokumenter udstedt af Egypten. De udefra, der skal deltage i den palæstinensiske politistyrke, skal gennemgå en træning som politibetjente og politiofficerer; d) en midlertidig international eller udenlandsk tilstedeværelse, som der opnås enighed om; e) nedsættelse af en fælles palæstinensisk-israelsk komite til samordning af og samarbejde om hensyn til gensidig sikkerhed; f) et program for økonomisk udvikling og stabilisering, derunder oprettelse af en nødfond til fremme af udenlandske investeringer og til støtte for finans og økonomi. Begge parter skal i fællesskab og hver for sig samordne og samarbejde med regionale og internationale selskaber for at fremme disse mål; g) foranstaltninger til sikker passage for personer og for transport mellem Gazastriben og Jerikoområdet. - Den her nævnte aftale skal indbefatte foranstaltninger til en samordning mellem begge parter af passage a) GazaEgypten, b) Jeriko-Jordan.
- De embedskontorer, der har ansvaret for udførelse af den palæstinensiske myndigheds magt og ansvar under dette Tillæg II og Principerklæringens Artikel VI, skal placeres i Gazastriben og i Jerikoområdet, indtil Rådet er trådt i funktion.
- Bortset fra disse aftalte foranstaltninger skal Gazastriben og Jerikoområdet fortsat have status som integreret del af Vestbredden og Gazastriben, og den skal ikke ændres i overgangsperiode
Tillæg III: Protokollat om israelsk-palæstinensisk samarbejde i økonomi- og udviklingsprogrammer.
De to parter er enige om at oprette en permanent komite for økonomisk samarbejde, som blandt andre ting skal fokusere på følgende:
- Samarbejde i spørgsmålet om vand, derunder et program for vandudvikling der er udarbejdet af eksperter fra begge parter, som også skal specificere fremgangsmåden for samarbejde om styringen af vandressourcer på Vestbredden og i Gazaområdet, derunder forslag til studium og planlægning af hver af parternes rettigheder til vand såvel som af retfærdig udnyttelse af de fælles vandressourcer til virkeliggørelse i og ud over overgangsperioden.
- Samarbejde i spørgsmålet om el, derunder et udviklingsprogram for el som også skal specificere fremgangsmåden for samarbejdet om produktion, vedligeholdelse, køb og salg af el-ressourcer.
- Samarbejde i spørgsmål om energi, derunder et energi udviklingsprogram, der skal sørge for udvikling af olie og gas til industrielle formål, særlig i Gazastriben og i Negev, og som skal fremme yderligere fælles udnyttelse af andre energiressourcer. Dette program skal også sørge for konstruktion af et petrokemisk industrikompleks i Gazastriben og konstruktion af olie- og gasrørledninger.
- Samarbejde i spørgsmål om finanser, derunder et finansdepartement og et handlingsprogram til fremme af internationale investeringer på Vestbredden, i Gazaområdet og i Israel, såvel som oprettelse af en palæstinensisk udviklingsbank.
- Samarbejde i spørgsmål om transport og kommunikation, derunder et program der skal fastlægge retningslinier for anlæg af en havn i Gazaområdet, og som skal sørge for etablering af transport- og kommunikationslinier fra Vestbredden og Gazaområdet til og fra Israel og andre lande. Derudover skal dette program sørge for gennemførelse af de nødvendige anlæg af veje, jernbaner, kommunikationslinier etc.
- Samarbejde i spørgsmål om handel, derunder studier og programmer for handelsudvikling, som skal opmuntre til lokal, regional og interregional handel, såvel som undersøgelse af muligheden for at skabe frihandelszoner i Gazastriben og i Israel, gensidig adgang til sådanne zoner, og samarbejde på andre områder, der har at gøre med handel og forretning.
- Samarbejde i spørgsmål om industri, derunder industrielle udviklingsprogrammer, som skal føre til oprettelse af fælles israelsk-palæstinensiske centre for industriel forskning og udvikling, fremme palæstinensisk-israelske fælles foretagender og udvikle retningslinier for samarbejde inden for tekstil-, fødevare-, farmaci-, elektronik-, diamant- og computerindustri samt andre videnskabsfunderede industrier.
- Et program for samarbejde om og regulering af arbejdsforhold og samarbejde i spørgsmål om social velfærd.
- En plan for udvikling af og samarbejde om ressourcer, som skal føre til fælles israelsk-palæstinensiske virksomhedskurser og -seminarer og til fælles centre for erhvervsuddannelse, forskningsinstitutter og databanker.
- Planlægning for miljøbeskyttelse, der skal tilsigte fælles og/eller koordinerede forholdsregler på dette område.
- Et program for udvikling af samordning og samarbejde på kommunikations- og medieområdet.
- Alle andre programmer af gensidig interesse.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 25.494