Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Fatah
Fatah (1957-), palæstinensisk befrielsesorganisation, forkortelse for Harakat al-Tahrir al-Falistiniya (den Palæstinensiske Befrielsesbevægelse), hvor forbogstaverne baglæns giver ordet Fatah, der betyder besejring (mens forbogstaverne forfra, Hataf betyder død på arabisk).
Fatah er den største palæstinensiske politiske organisation. Den blev stiftet i Kuwait i 1957 som en palæstinensisk nationalistisk bevægelse, der var imod den arabiske nationalisme. Dens grundlæggere talte Yasser Arafat, Khaled Al-Hassan, Farouq Qaddumi og Kalil Al-Wazzir (der blev myrdet af en israelsk mordkommando i Tunis i 1988).
Fatah indgik ikke i dannelsen af PLO i 1964, men koncentrerede sig om forberedelserne til væbnet kamp mod Israel der blev indledt i 1965. Først efter de arabiske landes nederlag i 1967 krigen sluttede Fatah sig sammen med andre guerillabevægelser til PLO, og Fatahs talsmand, Yasser Arafat blev senere PLO's formand.
Fatah er i dag fortsat den største organisation indenfor PLO og tegner sig for over en tredjedel af sæderne i det palæstinensiske nationalråd (PNC). Politisk ligger den længere til højre end PLO's øvrige organisationer og repræsenterer i højere grad det palæstinensiske småborgerskab og borgerskab.
Med vedtagelsen af Oslo fredsaftalerne i 1993 og anerkendelsen af Israel opgav Fatah den væbnede kamp mod den israelske besættelsesmagt. Trods manglende israelsk opfyldelse af fredsaftalerne og tiltagende terror fra den israelske stats side mod den palæstinensiske befolkning, fastholdt Fatah denne politik. Modstanden mod Israel blev derfor især anført af PLO's venstrefløj og de islamiske grupper udenfor PLO - Hamas og Islamisk Jihad. Siden 2001 har en gruppe knyttet til Fatah - Al-Aqsa Martyrernes Brigade - derfor indledt både militære aktioner mod de israelske besættelsesstyrker og bosættere, samt gennemført terroraktioner inde i Israel. Fatahs officielle politik er dog uforandret.
Fatahs formand er Yasser Arafat, Farouq Qaddumi er generalsekretær.
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 33.219