Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Al-Assad, Rifaat
Rifaat Al-Assad |
Rifaat Al-Assad (1936-), syrisk politiker, yngre broder til Hafez Al-Assad, der var Syriens præsident i 1970-2000.
Rifaat spillede en vigtig militær rolle i 1970'erne og 80'erne som kommandant for Forsvarsbrigaden - Saraya Al-Difaah - en elitestyrke der er særlig veluddannet og veludrustet.
Nogle observatører mener, at han ønskede at efterfølge sin broder i 1984, da præsidentens helbred var i hastig forværring. Der var endog rapporter om sammenstød mellem hans brigade og resten af hæren. Hvad der står fast er imidlertid, at Rifaat forlod Syrien i maj til november 1984, hvor hans bror atter kaldte ham hjem og udnævnte ham til en af landets vicepræsidenter med ansvar for sikkerhed.
Selv om han formelt var vicepræsident frem til 1998, levede han i udlandet det meste af tiden fra 1986 - bl.a. i Frankrig, Schweiz og Spanien. I februar 1998 fratog Hafez Al-Assad ham endelig titlen som vicepræsident for den Syriske Arabiske Republik. Et skridt der blev fortolket som forberedelse til at lade præsidentens søn, Bashar Al-Assad overtage faderens post som præsident.
Rifaat opfattes som liberal og som tilhænger af politisk og økonomisk åbning af Syrien. Hans søn, Soumar Al-Assad, ejer en satellit TV station i London - ANN - der står for en stadig mere kritisk holdning overfor situationen i Syrien.
Rifaat har politisk udfordret sin nevø, Bashar efter dennes overtagelse af præsidentposten i 2000. Rifaat der nu bor i den sydspanske by, Marbella har ladet forstå, at han fortsat opfatter sig som «statens legitime repræsentant, og at han er villig til at påtage sig sine forpligtigelser, hvornår det skal være».
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 24.226