Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Boserup, Mogens

Mogens Boserup (1910-78), dansk venstreorienteret intellektuel, søn af velhavende købmand og konsul i Fakse. Han kom på Herlufsholm kostskole, blev i 1929 student og begyndte at læse økonomi. I 1930 blev han og vennen Per Kirstein der netop var blevet student fra Herlufsholm optaget i Mondegruppen. Hurtigt kom han til at spille en central rolle i diskussionerne. Han redigerede 2 af Mondes bøger, der fik en central placering i diskussionen om Sovjetunionen: Sovjetunionens 5 års plan (1931) og Kulturrevolutionen i Sovjetunionen (1932).

I 1931 giftede han sig med et andet centralt Monde-medlem, Ester Boserup, og samme år meldte han og Kirstein sig ind i DKU., men under opgøret med Hartvig Frisch samme år meldte de sig atter ud, da partiet ønskede, de skulle støtte Carl Madsen som taler ved opgøret med Frisch. Som revisor i Mondegruppen blev han selv og Kirstein anledning til bruddet i sommeren 1932. Sammen med sin kone og Kirstein blev han de følgende år en central skikkelse i det oppositionelle miljø og forsvarede en klar brandleriansk linie. Gruppens arbejde førte til voldsomme udfald fra DKP, der kaldte dem for marodører, renegater og affald. Gruppen blev latterliggjort, og Hans Scherfig placerede Boserup i sit persongalleri i romanen Idealister som student Skodsborg, der udgiver akademiske intelligensblade.

Bladet Scherfig hentyder til er Information, som gruppen udgav i 1934-36. Blandt mange andre skrev også Carl Heinrich Petersen og Christian Christensen i dette, og det var her man skulle finde den mest præcise kritik af DKP's enhedspolitik.

Boserup blev som sin hustru cand.polit. i 1935 og blev året efter ansat i Nationalbankens Valutakontor og siden i Statistisk Departement. Samtidig var han aktiv i Socialistiske Økonomers Forening. Da Clarté genopstod og begyndte at udsende bladet af samme navn, blev han i 1938 dets redaktør frem til gruppens opløsning i 43. I 1943-45 udsendte gruppen det illegale blad Vejen Frem med undertitlen: Socialistiske Kommentarer. I det sidste krigsår skrev han bogen Tyskland efter sammenbruddet (1945), der efter befrielsen kunne udkomme legalt. Bogens hovedpointe er, at arbejderklassen ingen interesse kunne have i hævnaktioner overfor Tyskland. Tværtimod kunne en styrkelse af arbejderklassen i Tyskland medføre en styrkelse af socialismen. Hans Kirk anmeldte bogen i DKP's dagblad Land & Folk og sablede den ikke uventet ned. Såret ifht. Boserup'erne var fortsat åbent.

Efter krigen var de oppositionelle fra KPO, Brandler og Thalheimer interesseret i at vende tilbage til Tyskland fra deres eksil i Cuba, men besættelsesmagterne ønskede dem ikke tilbage. Brandler benyttede sig derfor af det gamle sympatisørnet udenfor Tyskland. I foråret 46 blev Boserup sendt til Tyskland for at knytte forbindelser.

I 1947-57 var han ansat ved FN i Genève. Derefter beskæftigede han sig i en årrække primært med 3. verdensproblemer. Fra 1966 blev han knyttet til Københavns Universitet, hvor han fra 1970 var professor i økonomi. Han bevarede kontakten til Brandler og understøttede ham i perioder økonomisk, men politisk arbejde for KPO holdt han op med i slutningen af 40'erne.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 30.642