Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Unge Mod Unionen

Unge Mod Unionen (UMU), dansk tværpolitisk og ungdomsorganisation med 700 medlemmer, dannet i 1993.

Forhistorien

I 1991 sad nogle unge på en café i København og diskuterede den kommende unionstraktat - i dag kendt som Maastricht-traktaten. Det blev besluttet at gøre noget aktivt for at forhindre, at Danmark kom ind i Unionen, og aktivistbevægelsen Rok Ved Unionen blev dannet. Foråret 1992 gik især med en lang række farverige happenings i omkring 20 byer. Rok Ved Unionen bidrog således til Nej'et ved afstemningen 2. juni 1992. Pludselig kom politikerne med «Det Nationale Kompromis», der førte til «Edinburgh-aftalen». Den gik ud på, at Danmark, med nogle «forbehold», alligevel skulle ratificere den traktat, der lige var faldet ved folkeafstemningen. I foråret 93 måtte Rok Ved Unionen på den igen.

Oprettelsen

Efter det famøse ja til «Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen» 18. maj 1993 blev Rok Ved Unionen omdannet til en formel forening med vedtægter og medlemskontingent. Samtidig ændredes navnet til det mere letforståelige Unge Mod Unionen. Det skete ved det stiftende landsmøde i Svendborg 6. november. I vedtægternes formålsparagraf stod at «UMU's mål er at frigøre Danmark og resten af Europa fra Den Europæiske Union (EU), dens institutioner og dens videre udvikling henimod Europas Forenede Stater. UMU afviser fremmedhad og racisme. UMU afviser voldelige aktionsformer. UMU går ind for folkestyre og frit internationalt samarbejde mellem selvstændige lande.» Alle disse ting gælder stadig, og en del er tilføjet. Afgrænsningen fra de voldelige aktionsformer og fra den yderste højrefløj var og er vigtig.

Formålet med at danne en rigtig organisation var at holde sammen på medlemmerne indtil næste afstemning og bruge tiden på forberedende arbejde. Desuden kunne man få tips- og andre tilskud. For at ingen skulle afholde sig fra at melde sig ind af økonomiske grunde, blev kontingentet på 5 kr., hvilket det er den dag i dag. Men nogle var imod omdannelsen, især Århus-gruppen, der hellere ville lave det, der blev til Folkebevægelsens Ungdom. Mange af grupperne gik i sig selv - sandsynligvis fordi de nye organisationer Rebel og Rød Ungdom tiltrak mange af de rødeste fra Rok Ved Unionen.

EU-parlamentsvalg 1994

UMU deltog i valgkampen op til EU-parlamentsvalget i juni 94. Både JuniBevægelsen (JB) og Folkebevægelsen mod EU (FB) stillede op, men UMU valgte udelukkende at støtte Folkebevægelsen. Begrundelsen var, at FB i modsætning til JB var 100% unionsmodstandere. Det blev bl.a. til forskellige gadeteateraktioner, men som året skred frem, blev der større og større splittelse i Københavnsafdelingen. Den nye splittelse hang sammen med, at der var opstået en «autonom» fraktion, som ikke ville anerkende UMU's vedtægter, og at UMU kunne træffe flertalsbeslutninger. Fraktionen ønskede, at UMU skulle deltage i de autonomes markering af 1-års dagen for 18. maj 93 og forskellige andre ting i autonomt regi. Fraktionen gik i opløsning, da den ikke kunne få tilslutning til sine synspunkter.

Alternativ '96

På landstræffet i Svendborg i marts 1995 blev det besluttet at UMU skulle arbejde for en procedure i forbindelse med den næste traktatændring, som på forhånd lagde op til, at der efter et nej skulle holdes endnu en afstemning. Denne afstemning skulle så være et valg mellem en total udmeldelse, eller at blive i det Indre Marked men gå ud af resten af Unionen. Udspillet kom til at hedde Alternativ '96, fordi det så ud til, at afstemningen ville komme i 1996. Mange af UMU's kræfter i de følgende år kom til at gå med at overbevise de andre unionsmodstandere om, at Nej-siden burde stå sammen om disse krav. UMU mente at man ikke kunne få et Nej til den nye traktat i befolkningen, hvis det ikke var klart, hvad der skulle ske efter et nej.

Det lykkedes dog ikke at overbevise hverken Folkebevægelsen, JuniBevægelsen eller særlig mange af modstanderpartierne.

Rettet mod unge

Samme efterår blev UMU's struktur ændret, så der kom en egentlig ledelse. På dette tidspunkt blev der også taget det strategiske valg, at UMU fra primært at arbejde med gadeteateraktioner og lignende, hellere skulle gå ud på uddannnelsesinstitutioner, debattere og uddele materialer. Dette var for at komme direkte ud til unge. En af de gadeteateraktioner, som der alligevel blev lavet på dette tidspunkt, var da UMU i februar 96 begravede Unionen med et optog gennem Strøget i København. Dette skete på 10-års dagen for, at Schlüter i 1986 havde udtalt: «Unionen er stendød!»

UMU har gjort en del ud af internationalt arbejde, f.eks ved at være med til at starte netværket Europæisk Ungdom Mod den Europæiske Union (EUMEU).

Slaget om Amsterdam

Op til Amsterdam-traktatafstemningen i 1998 blev der lavet en lang række materialer, som bl.a. med citater fra traktaten skulle få folk til at stemme nej, samt nogle skrabe-postkort hvor man kunne skrabe sig frem til «alt det, de ikke vil fortælle dig om Amsterdamtraktaten». I København markerede UMU sig med en velbesøgt 24-timers info-stand på Nytorv.

UMU indgik også i forskellige samarbejder, bl.a. avisen «Akut Hjælp Til Tvivlere», hvor en række forskellige Nej-synspunkter (og et enkelt Ja-synspunkt) skulle få folk op af sofaen den 28. maj og forhåbentlig stemme det rigtige.

Idealer og profil

Under Amsterdam-valgkampen blev det efterhånden tydeligt, at nej-siden havde flyttet sig. Før var det sådan, at venstrefløjen var imod EF/EU, og højrefløjen var for. Nu var der kommet flere nej-sigere på højrefløjen, i landbefolkningen og blandt traditionelt tænkende.

JuniBevægelsen (JB) har valgt at appellere til disse grupper, blandt andet med en plakat med teksten: «Velkommen til 40 millioner polakker i EU!». Efter valgkampen vedtog UMU at tage afstand fra enhver form for appel til fremmedangst, uanset hvem der udtrykker den. UMU har i stedet valgt at satse på internationalt og progressivt orienterede unge.

Samtidig vedtog UMU et profilprogam, der lagde op til at UMU i højere grad markerede sig selvstændigt frem for at være en del af «nej-siger ghettoen». For UMU er unionsmodstandens formål frigørelse fra EU, herunder udmeldelse og arbejde for alternativer. UMU støttede ved EU-parlamentsvalget i 1999 udelukkende «UMU-medlemmer på Folkebevægelsens liste» - dvs. 5 af FBs kandidater. Alt dette førte til en afspaltning af JB-tilhængere. UMU tænker længere end EU, geografisk, i tid og i bæredygtige løsninger: Europas fremtid er for vigtig til at overlade til dem, der ikke kan forestille sig andet end EU.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 29.362