Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Benn, Tony
Tony Benn |
Tony Benn (1925-), engelsk venstresocialdemokratisk politiker. Født den 3. april 1925 som søn af adelig tidligere Labourminister, Stansgate. Uddannet på Winchester College og New College i Oxford. Gift i 1949 med Caroline Middleton De Camp, med hvem han har 3 sønner og 1 datter. Gjorde i 1943-45 frivillig tjeneste i flyvevåbnet og i 45-46 i flåden.
Benn meldte sig ind i Labour i 43 og blev i 50 valgt til Underhuset i et distrikt i Bristol. Han sad i parlamentet i 1950-60 og igen fra 63-83. Forsøgte - i første omgang forgæves - at opgive den adelige titel han arvede fra sin far, da denne døde i 1960. Vandt suppleringsvalget i 61, men blev hindret i at indtage sin plads i Underhuset. Der skulle først en lovændring til, der gjorde det muligt for en politiker at give afkald på sin adelige titel, for på den måde at få adgang til Underhuset, før han i 63 atter kunne indtage sin plads - efter at have afskrevet sig sin adelige titel. Han var postminister i 64-66, teknologiminister i 66-70 og energiminister 1975-79. Siden 1984 er han MP for Schesterfield kredsen.
Benn tilhørte oprindelig partiets højrefløj, men i slutningen af 70'erne rykkede han ud på partiets venstrefløj udfra en argumentation om, at han havde forsøgt at reformere kapitalismen, og det havde vist sig ikke at være muligt. I starten af 80'erne var han med til at splitte Labour og afskalle David Owens Liberaldemokrater (SDP) til højre.
Benn har flere gange besøgt Danmark. Bl.a. i foråret 1993, hvor han deltog i en international EU modstander konference.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 24.032