 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Sygefravær
Med sygefravær menes fravær fra indtægtsgivende arbejde pga. sygdom eller skade. Fraværet kan have forskellig årsag og formål: 1. Sygdom eller skade kan medføre invaliditet. 2. Behandlingen kan gøre fraværet fra arbejdet nødvendig. 3. Smittefaren gør fraværet ønskeligt. Lovgivningen sikrer lønmodtagere sygepenge eller sygedagpenge ved sygefravær.
Vi har i Danmark ingen løbende officiel og samlet statistik for sygefraværets totale omfang. Vigtige informationskilder er Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) fraværsstatistik. Statistikken fra 1997 viser, at det årlige fravær uanset aldersgruppe ligger nogenlunde stabilt på 11 dage årligt, men formen er til gengæld forskellig. Mens den 20 årige gennemsnitligt har 4 fraværsperioder á 2-3 dages varighed har den 60 årige kun 2 perioder, der til gengæld er af 5-6 dages varighed.
 |
| Sygefraværet blandt arbejdere fordelt på alder. Der er tale om sygdomsperioder pr. år og det gennemsnitlige antal dage pr. periode. (DA) |
DA's statistik afslører imidlertid også en anden interessant ting. Det langvarige sygefravær - i over 52 uger - er steget drastisk gennem 90'erne. I perioden 1993-98 er dette steget med 44 %, og den gennemsnitlige periode for de langvarigt syge er steget fra 77 til 90 uger.
Der er mange faktorer som har betydning for arbejdstagernes sygefravær i en bestemt virksomhed. Kun en del af arbejdstagernes sygdomme og skader har med arbejdsmiljøet at gøre. Også en række andre faktorer - i boligmiljøet, samfundet i øvrigt, branchen, levemåden og arveanlæg - har betydning for sygeligheden blandt arbejdstagerne.
Arbejdsmiljøet kan have betydning for sygefraværet på mindst tre måder: 1. Sundhedsfarlige arbejdsforhold er årsag til sygdom og skade, 2. arbejdsforholdene påvirker på en uheldig måde sygdomme, som har anden årsag end arbejdsforholdene (f.eks. mavesår), 3. jobkravene sætter grænser for hvad man med en sygdom eller arbejdsskade kan klare af arbejde (en hjertesyg kan have problemer og må måske sygemeldes, hvis arbejdet er for tungt).
Arbejdsmiljøet har naturligvis også betydning for trivsel og velvære, som også direkte og indirekte indvirker på sygefraværet. Arbejdsskader (og arbejdssygdomme) er på de fleste arbejdspladser kun den direkte årsag til en mindre del af det totale sygefravær.
Sygefraværet kan bl.a. variere med alder, køn, brancher, landsdele og årstider. Ofte er det registrerede sygefravær større blandt arbejdere end blandt funktionærer. I mange virksomheder er sygefraværet - især korttidsfraværet (egenmeldt sygefravær) - særlig stort blandt de aller yngste arbejdstagere.
Ved langvarig sygemelding kan det være nødvendigt at igangsætte revalidering for at hjælpe den syge med at genvinde arbejdsevnen. Hvis dette ikke lykkes eller hvis revalideringen ikke vil have noget formål, kan personen regnes som langvarig invalideret.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 26.507