Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Skiftarbejde

Ved skiftarbejde forstås arbejde der er organiseret således, at to eller flere personer/grupper afløser hinanden, og at arbejdet indgår i en sammenhængende arbejdsproces, samt at arbejdstiden som følge heraf er fast, vekslende eller delvist placereret udenfor normal arbejdstid. Denne definition er bredere end den traditionelle definition på skifteholdsarbejde.

Flere og flere danskere arbejder på skiftende arbejdstider. I SID's fagblad nr. 5, 1998 fremgår det, at 558.000 mennesker arbejder regelmæssigt om aftenen. 221.000 har natarbejde og 188.000 har skifteholdsarbejde. Dette opslag vil have fokus på det arbejdsmiljøproblemer, der er ved skiftarbejde.

I Arbejdsmiljøinstitutets undersøgelse fra 1995 er det forsøgt at få et overblik over, hvilke arbejdstider folk har. Ud af en undersøgelsesgruppe på 5.453 personer kom der følgende fordeling:

• 2,1 % arbejder på to-holdsskift.
• 1,6 % arbejder på tre-holdsskift
• 3 % fast aftenskift/aftenarbejde
• 1,7 % fast natskift/natarbejde

Arbejdskraftundersøgelsen fra 1999 afslører en alarmerende tendens i retning af øget skiftarbejde.

Arbejdskraftundersøgelsen viser samtidig visse kønsforskelle. Mens mændene er overrepræsenterede på aften- og især nattearbejdet, er kvinderne overrepræsenterede på lørdags- og søndagsarbejdet.

Belastningerne er dels knyttet til det overhovedet at arbejde om natten. Dels til det at få arbejdslivet til at hænge sammen med det sociale liv. Denne del omhandler både arbejdere med fast aftenarbejde, natarbejde, samt 2-holds- og 3-holdsskift.

Årsager til skiftarbejde

Skiftarbejde er især udbredt indenfor industri og transport, social- og sundhedsområdet samt restaurationsområdet. Årsagerne til udbredelsen vil i det følgende blive gennemgået for hvert af disse områder.

Industri og transport

Skiftarbejdets udbredelse i den private sektor skyldes i stort omfang arbejdsgivernes krav om en maksimal udnyttelse af produktionsapparatet. Udviklingen indenfor industriområdet hænger sammen med udviklingen i kapitalismen, hvor der etableres store fabrikker med mange ansatte. Hvor kapitalanlægget (maskiner og bygninger) er kostbart, giver det arbejdsgiveren en stor interesse i at udnytte det døgnet rundt - fordi kapitalapparatet ellers ligger udbrugt hen i lange perioder. Især indenfor procesindustrien er skiftarbejde derfor udbredt, idet der anvendes dyre maskiner og anlæg, der helst skal køre døgnet rundt. Man skal være opmærksom på, at det i nogle situationer teknisk kan lade sig gøre, at lade maskiner køre natten over uden arbejdere. Dette betyder dog, at såvel arbejdsmiljøproblemet som jobbet forsvinder.

Indenfor transportområdet er skiftarbejde (og weekendarbejde) stigende. Det hænger sammen med udviklingen indefor fremstillingsindustrien, hvor produktionsformer som just in time (hvor produktionen først sættes i gang ved bestilling) vinder større og større indpas. Dette betyder, at der ikke længere produceres til lager. Istedet skal varerne transporteres afsted i lastbil til modtageren så hurtigt som muligt.

Indførelsen af skiftarbejde indenfor dette område skyldes ønsket om øgede profitter. Spørgsmålet er dog, om ikke andre typer af effektiviseringer til dels kan udkonkurrere f.eks. natskift. Det kan f.eks. være omlægning af arbejdsgange og bedre planlægning. En undersøgelse viser, at det i en tysk lufthavn lykkedes at reducere antallet af arbejdere på natarbejde mellem kl. 2 og 6 fra 104 arbejdere til 38.

Social- og sundhedsområdet

Her er det især hensynet til omsorg og sikkerhed, der medfører arbejde på skift. Det gælder især sygehuse, plejehjem, brandvæsen og politi. Skiftarbejde på disse områder er i et vist omfang nødvendige. Men også her trænger kravet om bedre udnyttelse af f.eks. operationsstuer og andet hospitalsudstyr igennem, således at stadig flere kan forventes at blive tvunget til at arbejde på skiftarbejde.

Restaurations- og underholdningsbranchen

Her forekommer der også dårlige arbejdstider. Der forekommer en del aften- og natarbejde. Dette hænger naturligvis sammen med, at folk er nødt til at gå i byen udenfor normal arbejdstid. Denne type oplevelser og forbrug er i vækst, idet unge og de stadig flere mennesker der lever alene i høj grad er forbrugere indenfor dette område. Branchen er endvidere karakteriseret ved, at der er lange arbejdsdage.

Skiftsystemer.

Der findes en række forskellige måder at tilrettelægge skift på. Undersøgelser viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilke typer af skift man påvirkes af. Der er ingen optimale løsninger, og ofte kan hensynet til f.eks. ens biologiske ur kollidere med hensynet til familie og venner, når skiftsystemet skal udformes.

Det er muligt, at mindske sliddet ved tilrettelæggelse af skiftarbejdet ved følgende tommelfingerregler.

1. Maksimalt tre til fire nattevagter i træk med et ekstra fridøgn efter sidste nattevagt.
2. Kun 2 vagttyper pr- medarbejder. Det vil sige enten skift mellem dag- aften eller dag - nat.
3. Færrest muligt week-endvagter
4. Regelmæssighed og forudsigelighed med plads til fleksibilitet. (dvs. planerne skal laves for mere end de traditionelle 4 uger).

Lange vagter (over 8 timer) bør undgås. Morgenskift skal starte mellem kl. 6 og 7. Dette er et kompromis i forhold til, at natarbejderen skal hjem, og morgenskiftet ikke skal starte for tidligt. Systemet skal være regelmæssigt Begræns afvigelser fra det planlagte system og eventuelle afvigelser skal varsles i god tid.

Andre former for forebyggelse af belastningerne er nedsættelse af den ugentlige arbejdstid. Den ugentlige arbejdstid er allerede i dag lavere for en del arbejdere på skiftehold. De kvindlige bryggeriarbejdere udgav i 1978 en pjece om emnet, hvor de som hovedkrav havde en 6 timers arbejdsdag. Dette ville give en aflastning i forhold til aften- og nattevagter. 30 timers arbejdsugen er dog endnu ikke indført for denne gruppe, selv om det stadig er et vigtigt kampområde. Den ugentlige aftalebestemte arbejdstid er på industriområdet 35 timer.

Nogle foretrækker at arbejde på fast natskift. Hvorvidt dette er en god løsning hersker der tvivl om. Det kan måske være at foretrække, så længe der ikke er søvnproblemer, men der slides uden tvivl på det biologiske ur og det afhænger desuden af den enkeltes sociale og familiemæssige situation, om det overhovedet er muligt.

12-timers skift

Der er i de senere år skabt en debat omkring, hvorvidt det er bedre at arbejde på lange skift. De er især blevet etableret indenfor områder, hvor der også arbejdes i week-enden. Her er der lavet aftaler, så nogle kun arbejde i week-enden, har færre ugentlige arbejdstimer men med lange skift og med samme indtjening som ved en almindelig arbejdsuge.

Denne udvikling har dog ført til undersøgelser og debat omkring de sundhedsmæssige konsekvenser af lange skift. En dansk undersøgelse af slagteriarbejdere viser, at nedslidningen øges ved en daglig arbejdstid på 9 timer. Det skyldes, at kroppen ikke kan nå at restituere sig (komme sig efter arbejdsdagen).

I en del af de undersøgelser der er lavet af omstilling fra 8 timers skift til 12 timers skift har det vist sig, at 8 timers skiftet var meget dårligt struktureret f.eks. mod det biologiske ur, lange skift osv. Det kan derfor umiddelbart have givet positive resultater ved overgangen til 12 timers skift. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke havde givet endnu bedre resultater at indrette 8 timers skiftene hensigtsmæssigt, eller gå ned til 6 timers skift - altså nedsættelse af den ugentlige arbejdstid.

Undersøgelserne klarlægger ofte ikke, hvor længe arbejderne har kørt 12 timers skift. Er denne arbejdsform lige indført, kan det positive resultat skyldes Hawthorne-effekten. (Dette udtryk stammer fra en forsøg med gruppearbejde i Chicago i 1930'erne, hvor det viste sig, at lige meget hvad man foretog af ændringer ved arbejdsbetingelserne, så steg produktiviteten og tilfredsheden).

Generelt bør 12 timers dog frarådes, da de lange skift øger den fysiske og psykiske nedslidning. Hvis man overhovedet forsøger sig med 12 timers vagter kan det anbefales at bruge loven om helbredsundersøgelser offensivt og iøvrigt tæt følge udviklingen i helbredet.

Helbredsmæssige konsekvenser

Der har gennem en længere årrække været forsket i de helbredsmæssige og sociale konsekvenser af skiftarbejde - især med fokus på decideret skifteholdsarbejde.

Hjerte/karsygdomme

Der er dokumentation for, at skifteholdsarbejdere har en overhyppighed af hjerte/karlidelser på 40 %. Hjerte/karlidelser kan føre til døden. De formodede årsager er ændringerne i stofskiftet som følge af den ændrede døgnrytme samt ændrede (dårligere) kostvaner.

Andre faktorer som fremmer hjerte/karsygdomme er monotont tempoarbejde, stillesiddende arbejde og bilkørsel. Faktorer som ofte forekommer side om side med skiftholdsarbejde.

Natarbejde & kræft

Kræftens bekæmpelse har januar 2001 offentliggjort en undersøgelse, der viser at kvinder med natarbejde har en 50% overhyppighed for brystkræft end kvinder med normal arbejdstid. Årsagen til dette kan være, at kvinder med natarbejde ikke producere tilstrækkeligt af stoffet metalonin. Dette stof menes, at være kræftforebyggende.

Sygdomme i mave-tarmkanalen

Der er fundet en hyppigere forekomst af sår i mavesæk og på tolvfingertarm hos skifteholdsarbejdere. Det nøjagtige udbredelse er det vanskeligt, at fastslå præcist, da der findes en stor selektion blandt skifteholdsarbejdere - de bliver syge, og holder op på arbejdet.

Der er endvidere konstateret øgede forekomster af forstoppelse og smerter i maven hos skifteholdsarbejdere.

Arbejdsulykker

Ved arbejde om natten er der en større risiko for arbejdsulykker. Det er især tilfældet mellem kl. 02.00 og 04.00 om natten. Det skyldes, at man på dette tidspunkt har mest behov for at sove, derfor ofte er mere uopmærksom og at ens reaktionsevne desuden er nedsat.

Psykiske forhold og træthed

I undersøgelser er der fundet overhyppighed af irritabilitet, rastløshed, tristhed, angst og nervøsitet blandt skifteholdsarbejdere. Samtidig har en del skiftarbejdere alenearbejde. Dette kan være med til at forstærke træthed, tristhed mv. Reglerne i arbejdsmiljøloven omkring alenearbejde er meget dårlige, og det er kun i situationer med særdeles farlige maskiner, at man kan kræve, at der ikke arbejdes alene. Mange skiftarbejdere der er alene har givet udtryk for, at de er bange for at komme til skade eller for at få et hjertestop.

Undersøgelser viser, at 60-70 % af skiftarbejderne klager over søvnproblemer. Skiftarbejdere med nattevagt sover ca. 2 timer mindre end dagarbejdere. Samtidig er kvaliteten af søvnen dårligere. Især fra fyrreårsalderen er søvnproblemerne fremtrædende. En del i denne alder søger at komme væk fra arbejde på skift.

Sociale forhold

Skiftarbejdere lider en række afsavn med hensyn til familie- og fritidsliv. Det er vanskeligt, at deltage i i kurser, holdsport mv. Det samme gælder deltagelse i politisk arbejde, forældremøder mv. Ligeledes er det vanskeligt, at få tid til familie og venner. En undersøgelse om ledige bryggeriarbejdere viste stik imod andre undersøgelser, at bryggeriarbejderne efter at de blev ledige havde mere omgang med venner og bekendte. Dette kunne hænge sammen med, at dette var meget vanskeligt på skifteholdsarbejde. Arbejde på skiftehold præger ikke kun skifteholdsarbejderen. Resten af familien er også præget af arbejdet i forhold til vaner og det sociale liv.

Helbredsundersøgelser

Af et EU-direktiv om arbejdstid fremgår det, at arbejdere på skift har ret til undersøgelser af helbredet. Det fremgår også af direktivet, at har de gener, skal de så vidt muligt omplaceres til dagarbejde. Den danske arbejdsmiljøverden er generelt ikke så glade for helbredsundersøgelser, idet fokus flyttes fra arbejdspladsen til den enkelte arbejder. Dette kan på længere sigt medføre en yderligere sortering af arbejderne. Derudover er det i høj grad begrænset, hvilke sygdomme der kan forudses. Lægerne er uddannet til at diagnosticere og helbrede sygdomme - ikke forudsige dem. I stedet kan det anbefales, at bruge undersøgelserne i en bevidst strategi der har til formål at indrette skiftarbejdet bedst muligt. Dette kræver, at undersøgelsesmetoderne indrettes efter dette og at der er en langt bredere indfaldsvinkel end en rent lægelig/medicinsk.

Regulering

Arbejdstiden reguleres først og fremmest gennem kollektive aftaler. I Danmark er skifteholdsarbejdere blev aflønnet med et tillæg for den gene det er at arbejde på skiftehold. Tillæggene står dog ikke mål med den ulempe, der er ved at arbejde på skiftende arbejdstider. Derudover søges den ugentlige arbejdstid gennem overenskomsterne nedsat mest muligt. Den ugentlige arbejdstid for skifteholdsarbejdere er pt. 35 timer ugentligt.

J.H.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 48.651