 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Gonzales Marquez, Felipe
Felipe Gonzales Marquez (1942-), spansk socialdemokratisk politiker. Blev født i Sevilla i Spanien den 5. marts 1942 som søn af en kvægfarmer. Han blev i 1969 gift med Carmen Romero, med hvem han har 3 børn.
Gonzales blev uddannet på privatskole og læste senere jura på universitetet i Sevilla. Han var involveret i de unge katolske arbejderes organisation (1960-61) og senere meget aktiv i studenterprotesterne på sit universitet. Han var færdig med studierne i 1965 og startede efterfølgende sammen med andre advokater et kontor i Sevilla, der tog sig af arbejdsret. Han blev en del af den nye socialistiske gruppe i Sevilla i 1968, og deltog som repræsentant for denne gruppe i det spanske socialistpartis (PSOE) møde i eksil i Bayonne i Frankrig i juli 1969. I starten af 70'erne udvidedes advokatvirksomheden til resten af Spanien, og den etablerede kontakter med en lang række faglige aktivister, der arbejdede under jorden. På PSOE's 12. kongres i august 1972 blev han medlem af Eksekutivkomiteen under pseudonymet, Isidoro. På partiets kongres 2 år senere blev han valgt til dets generalsekretær.
Efter diktatoren Francos død i Spanien spillede Gonzales en vigtig rolle i overgangsperioden på vej mod demokrati. Siden 1977 har han været medlem af parlamentet - Cortes. Han blev premierminister i 1982. En post han kom til at beklæde de næste 14 år, indtil venstrefløjen i 1996 blev slået af det småfascistiske Folkeparti (PP).
Mens PSOE indtil 82 havde været imod spansk medlemskab af NATO, var partiet nu med til at propagandere for tilslutning til militæralliancen. Ved folkeafstemningen i 85 tilsluttede et flertal af spanierne sig denne holdning. Året efter blev Spanien meldt ind i EF. Regeringens stadig mere højreorienterede politik førte i slutningen af 80'erne til en større splittelse mellem PSOE og dens landsorganisation, UGT. I løbet af 90'erne er der også kommet stadig flere beviser frem om PSOE og regeringens ansvar for dannelsen af dødspatruljen GAL, der blev brugt som terrorinstrument overfor de baskiske nationalister (se Euskal Herria). En del tyder nu på, at også Gonzales var involveret eller i det mindste kendte til dannelsen af GAL.
Efter PSOE's valgnederlag i 1996 trak Gonzales sig i 1997 som leder af partiet.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 6/2 2006
Læst af: 30.386